Annonce

Annonce

Brev:

Vågner alt for tidligt!


12. november 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Vågner alt for tidligt!

Kære Helen,

Tak for en utrolig god brevkasse, som jeg har haft rigtig meget glæde af siden vores søn, Oliver, kom til verden. Jeg har også være så glad for dine bøger!

Jeg er nu lidt desperat for et mere individuelt baseret svar.

Som lidt baggrundsinformation for vores udfordring, kan jeg fortælle at jeg er mor til den dejligste, glade og mest nysgerrige lille dreng, der fylder 1 år på onsdag.

Han har altid været motorisk stærk, kravlede da han var 9 måneder og er nu lige ved at kunne mestre at gå også. Han elsker når der sker en masse ting omkring ham og vuggestuen var et hit efter få ugers indkøring.

Han startede for øvrigt i vuggestue for 5 uger siden. Han græder stort set ikke mere når jeg afleverer ham, og da han gjorde i starten varede det kun få sekunder, så var han glad igen.

Han er altid glad for at se mig, når jeg henter ham om eftermiddagen, men vil nu gerne lige vente lidt med at komme med hjem, så han kan lege færdig.

For ca. 2 uger siden gik han fra den ene dag til den anden ned til 1 lur i vuggestuen. Der har været få dage hvor han har haft brug for to lure, ellers trives han godt med den ene lange lur. Den er på ca. 2-2,5 timer.

Hans dagslure har de sidste måneder ikke varede mere end max. 2,5 timer sammenlagt.

Jeg ammede Oliver til han var omkring 8,5 måneder, så ville han bare ikke mere. Jeg havde i en lang periode forinden kæmpet en brav kamp for at holde fast i en tidlig morgen amning og en godnat-amning.

Til sidst var der dog ikke mere at gøre – han var simpelthen så vild med mad og kunne slet ikke se idéen med at blive ammet længere.
Derfor gik vi over til at give ham en flaske MME inden han blev puttet.

Kort tid derefter sov han til ca. 5:30-6:30 stykker med få opvågninger igennem natten. Derfor fandt vi det ikke nødvendigt med en tidlig morgenflaske.

Han har altid haft min. 2 opvågninger, hvor vi de fleste gange kunne nøjes med at give ham sutten, så sov han videre.

Her på det sidste er han dog begyndt at vågne tidligere og tidligere. Skift til vintertid har selvfølgelig også haft betydning, men han vågner nu mellem 4 og 5. Han virker træt og vil gerne bæres rundt, mens han hviler sit hoved på vores skulder. Udfordringen er ...


Annonce

... at han KUN vil bæres rundt – hvis vi forsøger at lægge os ned med ham, så vender og drejer han sig, græder, bliver utilfreds og vil have at vi rejser os op med ham.

I perioder hvor han har været syg, har jeg gået med ham i en slynge om morgenen, men har ellers godt kunne sætte mig ned på sengekanten med ham og vugge ham. Nogle gange faldt han i søvn igen, andre gange blev han vugget/bæret/forsøgt lagt ned i sin seng/etc. i 1-1,5 time inden vi stod op med ham.

Hans dagsprogram ser pt. således ud:

Vågner ml. 4 og 5 – vi forsøger at få ham til at sove igen, hvilket næsten aldrig lykkes og står op med ham omkring 05:30-06:00

Havregrød til morgenmad kl. 07:00

Frugt og lidt rugbrød kl. 09:00

Frokost kl. 11:00 (variere i vuggestuen – herhjemme rugbrød med forskelligt pålæg, frugt og grønt)

Middagslur ml. kl. 11 og 12 – sover ml. 2 og 2,5 time

Madpakke kl. 14 rugbrød med leverpostej/torskerogn, majs, agurk, frugt og evt. ostehaps

Hentes kl. 15 og får eftermiddagssnack kl. 15:30 – bolle med smør, evt. ost, frugt

Aftensmad kl. 17:30-18:00

Aftenbad kl. 18:30

Godnatsnack banan

Puttes omkring kl. 19:00

Oliver har i de sidste mange måneder kun sovet omkring 10 timer om natten, så det virker som om det passer til hans behov.

Det er også okay med os, hvis blot vi kunne skubbe hele programmet lidt, så han evt. sov fra kl. 20:00-06:00. Det er bare lidt svært, da han ofte vågner fra middagsluren inden kl. 14 og derfor er putteklar senest kl. 19:00.

Vi har de sidste dage forsøgt med en morgenflaske for at trække ham lidt. Første morgen ville han ikke have noget og i morges drak han 150 ml. (fik ikke så meget aftensmad og ville ikke have godnatsnack). Han virkerede mere træt end han plejede efter flasken, men det lykkedes mig alligevel ikke at få ham til at falde i søvn.

Vi er ret desperate efter nogle gode råd til hvordan vi kan starte dagen lidt senere end kl. 4-5 stykker.

Måske vi bare skal acceptere at han ikke kan sove længere og stå op kl. 05:00 – det virker bare så ufatteligt uoverskueligt lige nu, så hvis der er noget vi kan forsøge inden da, vil vi uden tvivl gøre det.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Kærlige hilsner,
En meget træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce