Svar: Vågner alt for tidligt!
Kære trætte mor
Tak for dit brev og stort tillykke med 1 års fødselsdagen på onsdag! Det er en stor dag og det er aldrig til at forstå, at det første år er gået så hurtigt :)
Når jeg læser dit brev, så bider jeg især mærke i, at Oliver er begyndt at sove en lur dagligt og således ikke længere sover formiddagslur. Hvis han trives på denne måde, så er det naturligvis rigtig fint, men i forhold til hans alder, så er det lidt tidligt. Og du skal derfor være fuldstændig sikker på, at han ikke nogle gange powernapper på vej hjem fra vuggestuen. Er du sikker på, at han ikke gør det?
Jeg spørger, fordi det netop kan være forklaringen på, hvorfor han pludselig er begyndt at vågne tidligt kl 04/05... Det behøver ikke være særlig lang tid, og han behøver ikke sove tungt, men hvis han lige når at lukke øjnene i bilen, bag på cyklen, i barnevognen på vej hjem, så vil denne søvn kunne "æde af nattesøvnen", og så er det her, at I skal ind og ændre på rytmen.
Det bedste vil i givet fald være, at han stadig får lov til at sove en formiddagslur, sådan at hvis han har brug for to lure, så er det bedre, at de ligger formiddag og middag, end at han sover en tidlig middagslur og så powernapper eftermiddag...
En anden mulighed kan være det, som du også selv har tænkt på - at I forsøger at flytte lidt på hans middagslur, så han sover senere. Fordi I ved at rykke hele hans rytme lidt, måske godt kan være heldige, at han så står lidt senere op. Men, det vil være rigtig svært at få til at hænge sammen med vuggestuens rytme. Og når han står så tidligt op, så vil han naturligt være træt og putteparat kl 11-12 og kan ikke holdes vågen mod sin vilje.. Igen kan det derfor være bedre, at de i vuggestuen giver ham en lille formiddagslur, hvor han måske bare sover 30-45 minutter, og så kan de putte ham til en længere middagslur, der så ligger senere ...
... f.eks. kl 13... hvorved eftermiddagen ikke bliver så lang for ham, han kan bedre holde sig vågen sidst på dagen og han behøver ikke komme i seng allerede kl 19, men puttes senere - og på den måde rykkes hele rytmen, så han kan sove lidt længere om morgenen.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor vuggestuen har valgt at han skal sove en længere lur midt på dagen. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de er parate til kun en lur dagligt og som sagt kan dette meget vel være det, der giver jer de tidlige morgenvågninger...:)
At han er startet i vuggestue, oplever en masse nyt og får rigtig mange stimuli i løbet af dagen påvirker naturligt også søvnen, så han lige nu sover mere uroligt, fordi han drømmer mere - alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover.
Hans store motoriske udvikling, de første selvstændige skridt på vej ud i verden osv. giver ham også en motorisk uro, og en rastløshed i kroppen, når han skal sove - og det gør også, at det kan være svært for ham at ligge stille og han derfor også kan få vækket sig selv.
Dette vil naturligvis ændre sig i takt med at han bliver ældre, motorisk bliver stærkere osv. og han vænner sig også mere og mere til vuggestuen - i øvrigt rigtig dejligt at høre, at det går så godt og han så hurtigt har vænnet sig til den nye verden. Super dejlig beskrivelse af, hvordan det også kan være, og hvor godt det kan være :) og tiden arbejder naturligvis lidt for jer.
Han må gerne få en godnatgrød, som en fast del af sit putteritual. Grøden kan mætte lidt mere end den nuværende banan, og den kan være med til at sikre, at han ikke vågner kl 05, fordi han er sulten. Den kan også gøre, at I ikke behøver introducere en morgenflaske, som han ikke umiddelbart har behov for...:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, og at det hjælper lidt på vej :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

