Annonce

Annonce

Brev:

Gylp og amning


13. november 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Gylp og amning

Kære Helen!

Tak for hjælp tidligere omkring produktion af mælk - der er nu kommet styr på det :)

Jeg skriver til dig, fordi min søn gylper virkelig meget. Det har han gjort siden fødslen og han er nu 11 uger.

Han gylper både lige efter amning og lang tid efter (30min-2 timer). Han trives og tager godt på (vejede 3950g ved fødslen og ved 9 ugers undersøgelse 6,2kilo og var vokset 10 cm).

Det gør sådan set ikke noget at han gylper, men jeg tænker om han i virkeligheden overspiser og at det ikke er så rart for ham. Derudover skifter vi tøj mange gange daglig og han bruger hagesmæk, hvilket kan være lidt irriterende.

Han spiser ca hveranden time om dagen og hver 3-4 timer om natten. Han gylper stort set ikke om natten. Det betyder selvfølgelig også at han sover mange korte lure i løbet af dagen i stedet for få lange.

Jeg har talt med min sundhedsplejerske om det og hun foreslog at far tager vores søn, når han virker søgende eller går tur med barnevogn, for at strække tidsrummet. Sundhedsplejersken siger at han burde spise hver 3. Time.

Det virker sommetider og vi ...


Annonce

... kan strække tiden lidt. Men det er jo mig, der mest går hjemme med vores søn og jeg kan ikke gå tur med barnevogn hele tiden. Jeg forsøger at vente med at amme ham, når han er søgende eller give ham sut, men efter kort tid bliver han vred og skriger/græder, hvorefter jeg giver ham mad.

For nogle dage siden kastede min søn op om aftenen og jeg er ret sikker på at det skyldes overspisning. Jeg havde den dag ikke holdt styr på tiden, men blot lagt ham til, når han søgte. Han virkede ikke ked af det eller havde ondt, selvom han kastede op.

Alt i alt har jeg en glad søn, der er aktiv og smiler meget. Han tager godt på i vægt og er interesseret i verden.

Så mine spørgsmål er:

Bør jeg forsøge at begrænse min søns spisning om dagen og i så fald hvordan?

Hvornår bliver min søns tarmsystem mere modent, så han kan holde på maden/ikke gylper længere?

Kommer jeg mon sommetider til at misfortolke min søns signaler, så han i virkeligheden er træt og ikke sulten? (Synes dog han slår på brystet og smasker, når jeg sidder med ham).

På forhånd tak for svar!

Med venlig hilsen
Maiken

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce