Brev:
Baby sover for meget om eftermiddagen

Hej Helen
Vi har en sød og dejlig pige på syv måneder. Hun udvikler sig rigtig fint og kan alt det hun skal kunne. På trods af spændinger i nakken har hun kunnet rulle fra ryg til mave og omvendt siden hun var fire måneder, så hun er en sej lille en.
De sidste par måneder har vi dog kæmpet med hendes søvnmønster, da det har ændret sig meget. De første 5 måneder sov hun egentlig meget fint fra ca. Kl. 19 til 5-6 med et par afbrydelser, og nogle gange kun én. Om dagen plejede hun at tage 3-4 kortere lure. Nu er hun kommet ned på to længere lure om dagen, men eftermiddagsluren er meget lang. Vores dag og nat ser nogenlunde sådan ud:
Kl. 06.30-7: Grød til morgenmad
Kl. 09: Frugtmos, frisk frugt og/eller mælk til mellemmåltid.
Kl. 09.30: Formiddagslur på 45-60 minutter.
Kl. 11.30-12: Grøntsagsmos til frokost.
Kl. 13: Eventuelt mælk inden eftermiddagslur
Kl. 13.30: Eftermiddagslur
Kl. 17-17.30: Grøntsagsmos med kød til aftensmad.
Kl. 18.30-19: Mælk før sengetid.
Kl. 00-01: Mælk
Kl. 03-05: Vågen, glad og frisk. Får lidt mælk omkring kl. 4.
Kl. 05-06/6.30: Sover igen
Dagen går egentlig fint indtil eftermiddagsluren, selvom hun de sidste dage også har virket lidt pivet/træt i løbet af formiddagen. De sidste dage har hun heller ikke spist eller drukket godt, men det er måske bare en dum periode. Normalt går det fint indtil eftermiddagsluren. Hun bliver så lagt og så lader det til at hun kan sove uendeligt meget. Vi har prøvet lidt forskelligt. For det meste har vi vækket hende ...
... efter ca. 4 timers lur, hvor vi så kan holde hende oppe til kl 19. Vi har også prøvet at vække hende efter 2-2,5 time, som du anbefaler, men det fungerer slet ikke. Vi får en meget trist pige, der hverken vil spise eller drikke og det ender med at vi må give op tidligt og lægge hende. I går prøvede vi at lade hende sove men endte med at vække hende efter 6 timer. Aftenen gik egentlig fint og hun var frisk, men hun holdt ikke mere end et par timer, hvorefter hun blev puttet igen. Natten var dog meget dårlig.
Jeg tænker at det heller ikke er hensigtsmæssigt at hun sover så meget om eftermiddagen i forhold til hendes udvikling. Men på den anden side er hun så træt om aftenen, at hun for det meste ikke får særlig meget ud af aftenen. Jeg kan ikke finde ud af, om det er bedst at kæmpe videre og blive ved med at vække hende for at have nogle nogenlunde faste tider for mad og søvn? Eller om vi skal lade hende sove om eftermiddagen til hun selv vågner, i håb om at hendes søvnmønster tilpasser sig naturligt med tiden? Vi er bare så bange for at hun vil være vågen hele natten. Vi synes nemlig, at det er hårdt nok i forvejen at hun er vågen kl 3-5. Selvom vi lader hende ligge i sengen, så er en af os vågen de to timer for at give hende sutten ved behov og trøste når hun så bliver træt igen ved 5-tiden.
Vi er bare så udkørte og desperate, og håber så meget på, at vores lille pige snart får en nogenlunde søvnrytme. Vi håber virkelig du kan hjælpe med nogle gode råd.
Venlig hilsen
De håbefulde forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.