Brev:
3 år og sut

Hej Helen
Min dejlige søn på 3 år er rigtig rigtig glad for sin sut og har altid været det. Han har altid brugt den meget omend vi er begyndt at gemme dem lidt væk og kun finde dem når det er nødvendigt (søvn, gråd, ekstrem træthed osv). Det samme gør de i børnehaven.
Han har den i munden hele natten.
Jeg har netop fundet ud af at han har et overbid og jeg går ud fra det er pga af sutterne. Det ligner ikke et ekstremt suttebid, hvor tænderne ikke samles men mere et almindeligt overbid på 1 voksen ...
... lillefingers bredde.
Vi har udskudt projekt 'fri for sut' da han har haft rigeligt at se til de sidste måneder med at blive storebror, børnehavestart, blevet renlig og næsten droppet middagslur. Men nu tænker jeg det er ved at være tid til at få smidt sutten så vi ikke kommer i problemer med tænderne.
Hvordan griber vi det bedst an? Han er virkelig glad for dem og søger stor tryghed i dem så jeg forventer at det bliver en hård omgang - jeg tror ikke han selv afleverer dem 😊
Med venlig hilsen
mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.