Annonce

Annonce

Brev:

Farvel til sutten - 2 år, 6 mdr.


25. november 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Farvel til sutten - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen

Først og fremmest vil jeg sige tak for dit sidste svar ang kefir til baby. Og tak fordi du brugte energi på at tage kontakt til Fødevarestyrelsen. Jeg endte med at lave vandkefir til de voksne og børnene får fortsat probiotika beregnet til småbørn.

Jeg skriver denne gang ang vores ældste dreng på 2,5 år og hans farvel til sutten. Vi overvejer at tage afsked med sutten i næste uge. Grunden til at vi overvejer det nu er at vi har ti dages ferie og derfor har god tid til at trøste og være der for ham. Tanken er at vi skriver et brev til julemanden og efterfølgende må A være med til at vælge en trøstebamse. Trøstebamsen må han have med overalt.

Jeg tænker at det altid er svært at tage afsked med sutten, men jeg vil meget gerne høre om du synes det er en dårlig ide at gøre det allerede nu?

A har altid kun brug sutten ved søvn og ikke når han leger. Alligevel kan vi se at hans tænder ændrer sig. Han bider hul i sutterne og jeg skifter dem nogle gange 2 gange på en uge. Det er lidt dyrt i længden, men jeg er også bekymret for om det er usundt? Jeg kasserer sutterne så snart der er huller eller revner i dem.

A er en glad dreng der stortrives – både hjemme og i vuggestuen. Han er langt fremme sprogligt, motorisk og socialt. Han er godt inde i selvstændighedsperioden og der bliver sagt “nej” mange gange dagligt. Han vil helst det stik modsatte af hvad vi synes og vi gør os umage for at forklare ham hvorfor det er nødvendigt at skifte tøj, børste tænder osv.

Han er en meget følsom dreng, der helst skal være helt tryg før han kaster sig ud i nye ting. Dog synes ...


Annonce

... jeg at han er inde i en god periode, hvor han på eget initiativ springer ud i nye ting og er åben over for nye mennesker og situationer.

Han skal begynde i børnehave til maj og selvom at institutionen laver en glidende overgang, så bliver det en stor omvæltning. Derfor synes jeg at vil være et godt tidspunkt til at tage afsked med sutten inden, så det ikke kommer oveni institutionsskift.

A har en lillebror på 14 mdr, så de er meget tætte i alder. Det er fantastisk at se deres kærlighed til hinanden, de leger, griner, putter og krammer. Ofte er lillebror også dødirriterende, han tager legetøjet, ødelægger togbanen osv. Lillebror bruger også sut, men vi har med vilje valgt at deres sutter ser forskellige ud. Dette har altid gjort det nemt for A og han tager aldrig lillebrors sut i munden, men giver den i stedet til lillebror. Han vil kun have sin egen sut.

Jeg tror at sutten for A, er en søvnassociation eller en vane han har, når han skal sove, mere end den opfylder et reelt suttebehov. Derfor har jeg planen om trøstebamsen som, forhåbentlig, kan hjælpe med at bryde denne søvnassociation lidt. Tænker du at det kan være sådan det forholder sig eller har du et andet forslag?

Er det en helt tosset ide at sige farvel til sutten allerede nu? Jeg føler at mine forældre synes jeg er brutal, men det vil jo være svært lige meget hvornår vi gør det. Jo ældre han bliver, jo mere bevidst bliver han også og det gør det ikke nødvendigvis nemmere?

Jeg vil meget gerne have din mening om vores tanker og gerne forslag til hvordan vi kan gøre det:-)

Mange hilsner og god jul

Katrine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce