Annonce

Annonce

Svar: Farvel til sutten - 2 år, 6 mdr.


25. november 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Katrine

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du var glad for mit sidste svar :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig omkring sut og afvænning af sutten.

Nogle børn går let væk fra sutten. Deres suttebehov er ikke så stort, og de finder forholdsvist let en erstatning - f.eks. bamse, putteklud, slaskedukke og lignende, ligesom de fint lader sig trøste af mor og far, hvis de er kede af det eller kan bruge andre voksne... nogle børn siger ligefrem, at de ikke længere vil bruge sut, f.eks. i forbindelse med at de får en lillebror eller søster, fordi det er med til at adskille dem fra babyen... og så er der også andre børn, hvor hvem det er meget svært at skulle undvære sutten. De ser det som deres kæreste ven, de har måske et stort suttebehov og har slet ikke lyst til at bruge en erstatning.. for nogen kan de næsten være en sorg, den dag det er slut med sut...

Du fortæller, at jeres dreng bruger sutten, når han skal sove. Du oplever, at sutten er en god søvnassociation for ham, men den opfylder ikke et reelt suttebehov. Og dette er vigtigt - for hvis han har et suttebehov og du fjerner sutte for tidligt, så er der stor sandsynlighed for, at han vil begynde at sutte på noget andet f.eks. sin tommelfinger - og hvis han først lærer sig dette, så er det noget sværere at få vænnet ham fra. Børn kan sutte på tommelfinger langt op i skolealderen og det kan være meget skadeligt for deres tandstilling... Derfor er det vigtigt, at man ikke stopper før barnet er parat til det, og det er altid bedst, hvis det kan ske i et samarbejde.

Det skal også medtænkes om han kan finde på at bruge lillebrors sutter, men det har du overvejet og det lyder ikke til at være tilfældet hos jer...

Derudover er det en god idé, hvis man er inde i en "god periode". Det vil sige, en periode, hvor han ikke også bliver storebror, skal skifte institution, skal lære at smide bleen, er syg, skal flytte eller lignende - det skal helst være på et tidspunkt, hvor han virker til at have overskud til nye rutiner og hvor I også har overskuddet til at støtte ham - og det lyder til at være tilfældet hos jer...

Er det synd at fjerne hans sut nu...? Næ ikke umiddelbart, hvis han virker parat til at ...


Annonce

... kunne klare det nu, og hvis I tænker, at han netop er inde i en periode, hvor det vil virke helt naturligt. Men I skal naturligvis se, hvordan det går og prøve at vurdere ud fra, hvordan han reagerer. Hvis han pludselig viser stort behov for sutten, græder mere og tydeligt savner den eller spørger efter den igen og igen, og derfor begynder at sove dårligere osv. så er det nok for tidligt og så må han jo få den igen. Og så må I vurdere, hvornår han så er parat. Jeg synes ikke, ud fra det du fortæller, at der er noget galt i at I prøver og så ser hvad der sker.

Det er en god idé at give ham et alternativ til sutten, og det er her en rigtig god idé selv at lade ham vælge en bamse. Det er ikke altid at børn vælger den bamse, som vi synes er sødest eller blødest - det kan de godt have deres egen mening om.

I kan med fordel også læse bøger om at skulle sige farvel til sutten, så han hører om andre, som synes at det er lidt svært og samtidig også får lidt fornemmelse af, at det er okay, at det er noget man når til på et tidspunkt.. Og igen så se hvordan han reagerer på det med den alder han har.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Fordelen ved at vente til han bliver ældre kan være, at I bedre kan lave aftaler med ham, det er han lidt for lille til nu. Større børn kan også selv verbalt give udtryk for, hvad de gerne vil eller har behov for, hvilket også er svært for ham nu.. Man kan også sige, at sutten lige nu ikke udgør så stort et problem - da han ikke bruger den om dagen, men kun når han skal sove. Og på den måde har dine forældre naturligvis ret i, at man ikke skal tage sutten fra ham, når han ikke er ældre, - man skal ikke ændre noget, som fungerer godt. Modsat kan man så også sige, at når han ikke bruger den særlig meget, så vil han måske derfor netop være okay med at I fjerner den, og da han ofte bider hul i den og I oplever, at hans tænder begynder at tage lidt facon trods det, at han ikke bruger sutten meget, så kan det være fornuftigt nok at se, om han vil være parat til at slippe den...

Jeg synes ikke, der sker noget ved at forsøge - og så må I rette ind og gå tilbage til sutten, hvis I fornemmer, at det alligevel viser sig for tidligt :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce