Brev:
Dagplejeskift og nattesøvn
Kære Helen,
Jeg har skrevet før, og har nu igen lidt brug for råd og vejledning.
Vi har en dejlig dreng, N., på 2 år (helt præcist 27 måneder). Han er en kærlig og følsom lille dreng, men samtidig egentlig meget social og en ”bullerbasse” – der er meget gang i ham.
Skift af dagpleje:
Vi har siden N. startede i dagpleje, da han var 10 måneder gammel, haft nogle udfordringer med den dagplejer, som han startede hos. Hun var helt grøn, havde kun været dagplejer i et halvt års tid ca. Kemien mellem os (forældre) og hende var ikke god, og vi har flere gange haft samtaler med den pædagogiske leder. Til trods for tvivl og dårlig kemi, besluttede vi at give hende en chance og lade vores dreng blive hos hende. Dette vurderede vi ud fra, at børnegruppen var helt fantastisk, at der til gengæld var rigtig god kemi blandt os forældre samt at vores dreng virkede til at trives.
Alternativerne var ikke særlig gode (hverken i forhold til dagpleje eller vuggestue), så vi ville prøve at samarbejde og undgå et skifte for vores dreng.
Uden varsel får vi en formiddag for 3 uger siden en opringning fra den pædagogiske leder, at hun gerne vil indkalde os til en samtale, med hende og dagplejeren, på grund af samarbejdsvanskeligheder, samme dag. Dagplejemoderen fortæller, at hun har rigtig svært ved at kommunikere med os og får en klump i halsen, hver gang hun skal sige noget til os. Hun synes ikke kemien er god og føler ikke, at vi har tillid til hende. Det er svært at modsige hende, da hendes fornemmelse jo er rigtig. Dog har dagplejeren og den pædagogiske havde dog på forhånd besluttet, at vores dreng skal flyttes til en anden dagplejer. Så fra den ene dag til den anden, bliver han flyttet.
Han starter hos en ny dagplejer dagen efter. Det var ikke vores beslutning, og vi var mildest talt rystede over, at det var kommet så hvidt. Vi fik en undskyldning for, at der ikke var forsøgt at tale med os, med en indblanding fra den pædagogiske leder, tidligere. Vi har netop valgt ikke at flytte vores søn, da han virkede til at trives og var meget glad for børnegruppen – vi ville ikke udsætte ham for det skifte.
Dagplejeren han er startet hos kender vi, vores dreng har været i gæstedagpleje hos hende, en enkelt gang i foråret var han hos hende i 3 uger, på grund af en sygemelding. Vi er egentlig rigtig glade for hende, kommunikere godt med hende og hun kender til situationen. Vores søn har virket glad for at være hos hende, de gange han har været der i gæstedagpleje. Havde det ikke været for måden det er sket på, er vi egentlig glade for skiftet, når det nu blev besluttet for os.
Dog begynder vi nu at mærke nogle reaktioner fra vores søn. Han er meget humørsvingende, også mere end vi normalt har oplevet ham (her tænker jeg hans alder). Han kan blive enormt ked af det og ulykkelig, over nogle ting, som han egentlig er vant til. Hos os er det sådan, at far som regel afleverer om morgenen og mor henter. Dette er på grund af vores arbejdstider, det passer bedst på den måde. I morges, da far og N. skulle afsted i dagpleje, ville han bare ikke afsted. Han ville ikke have tøj på og han ville ikke ud af døren. Far var efter lang tids snak, nødt til bare at give N. overtøj på, sætte ham ud i bilen og køre afsted, for ikke at komme alt for sent på arbejde. Han græd ulykkelig hele vejen i bilen, og far var også nødt til at gå ud fra dagplejen igen, da de kom derhen, for at tale ham ned. Her fik han ud af ...
... N., at det skulle have været mor der afleverede, og ikke far (til trods for at det altid er far der afleverer, og der aldrig har været problemer af den kaliber før). Mor var taget afsted noget tidligere, og var ikke hjemme, da far og N. skulle af sted.
Dette eksempel var en af de meget voldsomme reaktioner. Derudover reagerer han meget kraftigt på at få et nej, det kan han næsten ikke håndtere. Nej til at få en is inden aftensmaden, nej til at lege med modellervoks, når han skal til at i seng, nej til at kaste med maden. Vi prøver som regel af aflede, frem for at sige nej, og vi forsøger ikke at skælde ham ud eller hæve stemmen over for ham – men stadig være konsekvente. Vi forsøger at være anerkendende og trøste, når han bliver ked af det og være der for ham. Men den seneste tid, har hans reaktioner været meget voldsomme – både i forhold til hyppighed og grad.
Vi prøver at snakke meget med N. omkring den nye dagplejer og den nye børnegruppe, både om morgenen og om eftermiddagen. Han har 2 gange nævnt den gamle dagplejer, men nævner ofte børnene i den gamle børnegruppe. Vi ser dem stadig engang om ugen, hvor vi går til gymnastik sammen. Og han søger dem med det samme.
Hvad skal vi gøre, for at støtte vores lille dreng bedst muligt? Det gør ondt at se ham sådan. Jeg ved godt, at noget af det skyldes udvikling, jeg tror bare der også ligger noget andet bag hans voldsomme reaktioner.
Nattesøvn:
Et helt andet spørgsmål handler om nattesøvn. Jeg er gravid, og har i ca. 3 måneder haft mange gener i form at kvalme og opkast. Det har betydet, at far har taget meget over, og har puttet N. hver aften. Det er næsten blevet sådan nu, at han foretrækker, at far putter ham. N. kan dog stadig godt kalde om natten, fordi han ikke kan finde sin sut eller skal noget vand at drikke.
Nogle nætter, når han vågner kort, kan han blive meget ulykkelig, hvis det så er far der kommer ind til ham. Han begynder at græde højt og kalder på mor. Så snart mor så kommer ind, holder han op og lægger sig til at sove igen. Nogle nætter kan far godt bruges, andre kan han ikke. På grund af nemhed, tager vi ikke kampen op om natten. Ingen af os får nogen søvn, da han så kan være vågen og græde i halve til hele timer.
Min bekymring går dog på, at det bliver meget hårdt for mor, når der kommer en lille ny baby (til maj) og N. slet ikke kan bruge far om natten. Det har egentlig været sådan i lang tid, at N. foretrækker hans mor i alle omsorgssituationer, siden han var omkring et år. Når han bliver ked af det, når han skal puttes (dette har dog så ændret sig, fordi jeg simpelthen ikke har kunnet putte ham) og når han kalder om natten.
Er der noget vi kan gøre i denne situation?
N. vågner endvidere stadig et par gange eller mere om natten. Han er ikke vågen som sådan, men skal blot have en sut eller vand. Men, vi er inde ved ham hver nat. Går det over af sig selv, når han bliver ældre, eller skal vi gøre noget ved det, hvis vi vil have det til at være anderledes? Han vågner lidt meget i denne periode, men tænker det også handler om tryghed og bearbejdelser om natten? Måske handler det generelt om tryghed, når han kalder om natten?
N. bliver typisk puttet kl. 19.00, hvor der læses bøger og synges go’natsang, og sover så mellem 19.30-20.00. Derudover sover han 2,5-3 timer i dagplejen og ca. et par timer hjemme i weekenderne.
Tak for en god brevkasse og gode, brugbare svar.
Mange varme hilsner,
N´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.