Annonce

Annonce

Brev:

Storesøster holder på afføring


2. december 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Storesøster holder på afføring

Hej Helen,

Vi har tid hos en børnelæge i januar, men indtil da har vi brug for fagligt input.

I juni kom lillebror til verden, hvilket storesøster Eva (tre år til marts) i det store hele har håndteret rimeligt og som vi forventede. Men hun begyndte at holde på sin afføring, og siden august - med 8 dage uden afføring! - har hun været på daglig movicol. Hun får næsten ikke mælk eller sukker, og får havregrød med svesker i hver morgen, spiser godt og drikker godt, og er glad og aktiv. Hvis der er gået mere end tre dage har hun fået dobbelt brev movicol, og det gav resultat. Ved flere dage har vi givet microlax, hvilket føles som er voldsomt overgreb.

Når der endelig er noget på vej, bliver hun meget urolig og får humørsvingninger, og klager over ondt i numsen, men når der først er hul igennem er der ingen brok eller piv, og det er utrolig nok ikke hård afføring.

Men nu er der ingenting der virker; idag efter foreløbig seks dage uden afføring har hun fået dobbelt dosis movicol, godt med svesker, microlax, masser af bevægelse, men der kommer ...


Annonce

... ingenting, og hendes mave er helt udspilet. Hun VIL bare ikke give slip!

Hun får utrolig meget opmærksomhed ifht at hun ikke kommer af med noget, men det skal jo ud! Det fylder utrolig meget i vores hverdag og påvirker både hendes og vores humør. Set med vore øjne har hun spillet skuespil hele eftermiddagen siden hun fik microlax, fordi hun kan få en masse opmærksomhed på at der måske, måske ikke, er noget på vej.

Alt i alt er vi sikre på at hun bevidst holder igen, og maven ikke fejler noget. Hvad kan vi stille op? Det nytter ikke meget at hælde flere ting på hende, der sætter gang i tarmene, når nu hun har sat sig for det ikke skal ud.

Jeg behøver vel knapt nok nævne at hun ikke er interesseret i pottetræning på nogen måde. Hun kan lokkes til at sidde på den et par gange om ugen, men der kommer ikke så meget som en dråbe.

Der blev en længere roman, men vi har brug for at prøve nye måder at hjælpe hende på, indtil vi kan tale med børnelægen. Vi tror ikke på at hverken kost eller medicin er en løsning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Tak,
Laura.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce