Brev:
Vågen længe om natten

Kære Helen,
Tak for dit sidste svar! Det er altid dejligt med brugbare råd!
Denne gang vil jeg gerne spørge til søvn. Vores datter har sovet super godt siden hun stoppede med natflasken i 10 måneders alderen. Hun havde længe en sen søvnrytme og var lidt svær at putte (og sov længe om morgenen) men sov til gengæld igennem hver nat. Hun havde en kort overgang da hun lige var startet i vuggestue i 12 måneders alderen hvor hun en gang eller to om ugen vågnede om natten og havde svært ved at falde i søvn igen, men det stoppede helt da jeg begyndte at lægge en masse sutter til hende i sengen. Og hun sov så igennem hver nat i mange måneder. Det lykkedes os også at få flyttet hendes døgnrytme da hun gik over til kun en lur så hun siden september har sovet fra 19-19.30 til 6.30 ca... hun sover pt 11-11,5 timer om natten og 2-2,5 timer om dagen.
Problemer er at hun de sidste to måneder er begyndt at vågne om natten og være rigtig svær at få til at sove igen. På gode uger er det kun en gang om ugen (til gengæld ofte vågen op til 2 timer) - på dårlige uger er det ca hver anden dag. Problemet har været at vi ikke kunne få lov at gå fra værelset når først hun var vågnet - selvom hun havde lagt sig ned og virkede til at sove, så vågnede hun med garanti når vi forsøgte at snige os ud. Nu har jeg de sidste to-tre uger "øvet" med hende at hun falder i søvn til natten ved at jeg går til og fra, og ...
... hun falder nu i søvn selv på 10 minutter.
Jeg har haft nogenlunde held med at kopiere dette set-up til om natten. Men så kalder hun bare pludselig flere gange på en nat med 30-45 mins mellemrum (måske er hun slet ikke faldet i søvn i mellemtiden - et par gange har jeg siddet udenfor værelset og kan høre at hun længe ligger og roder med sine sutter og virker vågen). Indimellem tager vi hende med ind i seng - det hjælper nogengange - andre gange ligger hun stadig vågen længe.
Hun trives virkelig dårligt med disse vågne perioder om natten. Hun kompenserer ofte med en længere lur dagen efter - i dag f.eks. 3 timer. Er det ok? Vuggestuen nægter at vække fra lur, så det er svært at gøre så meget ved det. Jeg har skrevet ned hvor meget hun sover hver dag og kan godt se at hun (når ikke lige hun er vågen om natten) sover til den gode side - ofte 13.5-14 timer - men det har hun mere eller mindre altid gjort - og der er heller ikke nogen sammenhæng med at hun vågner de nætter hvor hun har sovet meget døgnet før - nærmest tværtimod. Jeg tænker også om det er alderen? Men 16-17 måneders alderen burde vel være en nogenlunde rolig periode?
Jeg håber du kan give nogle fif til uafbrudt nattesøvn eller i det mindste kortere vågenperioder, for vi er godt nok lidt trætte - og kede af at se at vores datter har svært ved at finde overskud til hverdagen når hun har sovet dårligt om natten.
Mange hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder