Annonce

Annonce

Svar: Hvor lang tid må man svøbe et barn?


6. december 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit fine spørgsmål :)

De fleste spædbørn har stor glæde af at blive svøbt. Det giver dem ro og det minder om at ligge i maven - da din datter lå i din mave og sparkede, så mødte hun naturligt også modstand og den samme fornemmelse kan svøbet give hende.

De mindste børn har ofte stor glæde af svøbet. Det lille barns moro-refleks (fald refleks) er stadig meget aktiv og man kan se at barnet spjætter lige der, hvor det er ved at skifte søvnstadie. Det kender du også fra dig selv, følelsen af at du falder lige der hvor du er ved at falde i søvn, du spjætter og sover så videre. Små børn har det samme, men de sover ikke videre, de bliver forskrækket, græder og har svært ved at komme videre i søvnen. Her hjælper svøbet dem til at holde fysisk sammen på sig selv, så spjættet ikke bliver så voldsomt og så de bedre kan sove.

Små børn sover naturligt godt på mors og fars brystkasse. Det er trygt og genkendeligt for dem at ligge der - men nogle gange skal der jo laves lidt praktiske ting i hverdagen og det er derfor rigtig rart, hvis barnet også kan sove i sin lift og dermed lidt for sig selv. Her kan svøbet hjælpe. Når barnet flyttes fra favn og ned i liften, så opleves skiftet ikke så voldsomt, hvis barnet er svøbt :) Har barnet bruges for lidt bevægelse, så kan man svinge lifte lidt og på den måde lulle barnet videre ind i søvnen.

I takt med at børn begynder at trille omkring, bruger sig selv mere og mere motorisk, så begynder mange børn at blive lidt irriterede på svøbet, fordi det forhindrer dem i at skifte stilling, når de sover. Derfor er det vigtigt, at man hele tiden er opmærksom på de signaler ens barn sender for, hvornår svøbet er en hjælp og giver god ro, og hvornår det ikke dur mere. Det varierer lidt fra barn til barn, men mange børn vil stadig i 3 ...


Annonce

... måneders alderen have stor glæde af at blive svøbt. Stille og roligt kan man så løsne svøbet mere og mere og barnet lærer at sove godt puttet, men uden at være rigtig svøbt.

Børn på 4, 5, 6 måneder og mere vil ofte stadig have brug for at føle sig omsluttet og puttet, når de skal sove, men her bliver et svøb ofte for lille og barnet kan i stedet puttes i dyne eller bruge en sovepose som f.eks. en voksipose eller lignende. Det at være puttet hjælper også den lidt større baby med at koble fra overfor verden, lukke af for lyde og alle stimuli og således hjælpe barnet til ro. Samtidig er fordelen ved en sovepose at barnet kan puttes i den uanset om barnet puttes hjemme eller ud, inde eller i barnevognen.. så putteritualet på den måde bliver genkendeligt og trygt.

Når man svøber små børn skal man naturligvis altid være opmærksom på, at barnet ikke får det for varmt. Af risiko for overophedning og dermed vuggedød, anbefales det at man ikke lader børn sove svøbt. Det betyder, at I kan svøbe jeres datter, når hun puttes, men når hun sover godt, så bør I stille og roligt lette på svøbet, så I sikrer jer, at hun ikke får det for varmt. Det lyder dog som om, at I allerede svøber hende meget let - hun svøbes ikke om sine ben, men kun omkring overkroppen og du fortæller, at hun ofte bakser sig ud af svøbet om natten. Det lyder derfor ikke til at være et problem hos jer med for tæt og varmt et svøbt...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du spørger hvad man gør, når man ikke længere kan svøbe sit barn - og det kommer ofte helt af sig selv. I takt med at barnet bliver ældre, så sætter man naturligt nogle nye putterutiner ind - det kan være kærtegn, beroligende ord, godnatsang, putteklud, bamse osv. ligesom barnet jo også har sin dyne :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce