Annonce

Annonce

Svar: Baby bliver hurtigere overstimuleret end før


8. december 2017

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære M&J

Tak for jeres brev :)

Dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter i øjeblikket, og når børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, så kalder man det "tigerspring". Det er oprindeligt to hollandske forskere som har beskrevet disse spring og ifølge dem, så ligger disse spring på helst bestemte uger i barnets udvikling: 5 uger, 8 uger, 12 uger, 19 uger, 26 uger, 37 uger, 46 uger, 55 uger, 64 uger og 75 uger (1,4 år).

Når barnet gennemgår et tigerspring, så vil barnet ofte skifte humør, det vil græde mere end det plejer - og uden at man som forældre helt at finde en forklaring på barnets humørskifte. Og det skyldes alt sammen at barnet er igang med at forstå verden på en ny måde - de føler at verden ændrer sig, og det kan være skræmmende og dermed gøre at barnet græder mere og kræver mere opmærksomhed. Et tigerspring varer ofte mellem 1-5 uger alt efter hvilket spring der er tale om...

Hvis du vil læse mere omkring disse spring, så kan du læse bogen "Vidunderlige uger" af Hetty Van de Rijt og Frans Plooij.

Det er dog ikke sådan, at børn kun udvikler sig i disse uger - der sker en udvikling hele tiden, barnet "går ikke i stå". Og jeg har i min bog "Helens bog om dit barns udvikling" forsøgt at beskrive den udvikling, som barnet går igennem uge for uge og måned for måned fra det er få timer gammelt og til det er 3 år...

Og netop omkring 12 ugers alderen, ja så sker der altså en del og det er sandsynligvis dette du mærker nu. Mange børn vil i denne alder græde lidt mere og være lidt ekstra tryghedssøgende. Mange familier oplever, at mor i denne periode er bedst - det er mor som bedst trøster, far og andre har sværere ved det. Børn i denne alder begynder ofte også at kunne holde deres hoved mere selv og dermed begynder barnet at kunne dreje hovedet bevidst efter lys og lyd - det giver en ny oplevelse af verden og flere nye stimuli, som barnet naturligt skal bearbejde - og også kunne koble ...


Annonce

... fra overfor. Barnet begynder også at kunne se længere og begynder at fornemme rummet på en ny måde - og også det giver naturligt ekstra stimuli...

Hendes søvn ændrer sig også stille og roligt, så hun nu kan få tendens til at "slatsove" lidt i løbet af dagen, og hun vil have brug for at du hjælper hende med lidt længere lure. Hendes rytme ændrer sig, så hun måske begynder at have en længere vågenperiode om aftenen, hvor hun tydeligvis ikke er træt, men gerne vil være vågen sammen med mor og far.. hvilket naturligt kan virke frustrerende, hvis I tænker, at børn helst skal sove kl 20, for det er bestemt ikke alle børn i denne alder, som gør det, og det er helt normalt...

Der sker altså rigtig meget, og det er dette du/I helt naturligt mærker :) Og det bedste I kan gøre er at give hende ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt. Prøve at finde ud af hvad hun har brug for - nogle gange skal hun holdes lidt tættere på arm, andre gange vil det være fint at hun ligger på et tæppe på gulvet i nærheden af dig. Nogle gange er løsningen en slynge eller bæresele, så hun kan sidde tæt ved dig og stadig se lidt på verden...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hun kan også godt have brug for hjælp til at blive skærmet og koble fra, når hun skal sove. Så nogle gange kan det være en god idé at putte hende i barnevognen, trille en tur og på den måde få hende lullet ind i søvnen. Andre gange kan det være en god idé at mor lægger sig med hende og ammer hende i søvn i dobbeltsengen, så hun på den måde får koblet fra, finder roen og får sin søvn :)

Når det er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksom på, at hun jo godt kan blive syg og derfor få behov for at blive set af en læge. Hun må ikke på nogen måde virker til at have ondt, og hvis du oplever, at hun har smerter, får feber, virker sløv og ukontaktbar, græder betydeligt mere end hun plejer, ikke vil spise osv. så skal I altid kontakt jeres læge, så hun kan blive tjekket igennem :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annonce