Svar: Vågentid om natten - 16 mdr.
Kære Jannie
Tak for dit brev :)
Jeres dagsplan ser umiddelbart rigtig fin ud og det er netop rigtig godt, hvis du kan forsøge at holde nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend, om din datter er i vuggestue eller derhjemme.
Du fortæller, at hendes middagslur varierer - så hjemme kan hun nogle gange godt sove 2-3 timer, hvor hun sover mindre i vuggestuen. Og det er okay, at du lader hende få denne fleksiblitet, det må hun naturligvis gerne - som udgangspunkt sover hun, når hun er træt og har brug for at sove og vågner naturligt, når hun er udhvilet og ikke behøver mere søvn...
Når det er sagt, så kan der dog godt være en sammehæng mellem, hvor meget hun sover om dagen og hvordan natten forløber, og din datter får umiddelbart en ret lang nattesøvn og det kan godt være derfor, at hun vågner. Du fortæller jo, at du ofte putter hende kl 19-19.30 og hun sover til 6-6.45 - det betyder, at hun ofte sover ca 11.5 time om natten og hvis hun om dagen så sover 2-3 timer oveni, så vil hun naturligt kunne vågne i løbet af natten, fordi hun samlet faktisk får lidt for meget søvn. Det gennemsnitlige søvnbehov vil være ca 13-13.5 time med den alder hun har - så at hun er vågen en time om natten kan altså godt hænge sammen med, at hun faktisk ikke behøver den times søvn....
Løsningen er dog ikke at afkorte hendes middagslur. Løsningen vil være at du forsøger at afkorte hendes vågenperiode om natten, så hun ikke er vågen i 1-1.5 time, men er kortere og kortere tid vågen - 45 minutter, 30 minutter, 15 minutter, 5 minutter. Så du forsøger at ændre det til en opvågning fremfor en vågenperiode. Og i takt med at hun så begynder at sove mere sammenhængende om natten, så skulle hendes dagssøvn gerne afkortes lidt af sig selv, så det hele hænger bedre sammen. Det er ikke meget mere hun sover, end det ...
... udregnede behov, men lidt kan nogle gange godt gøre en forskel...
Der er samtidig også den mulighed, at du i weekenden, hvor hun har tendens til at sove en længere middagslur, putter hende senere, så du på den måde også afkorter hendes nattesøvn - men det afhænger naturligt af hvordan hun falder i søvn om aften og hvor parat hun virker til at sove, når du putter hende... Nogle gange kan det være en god idé at lægge et bad ind om aftenen, fordi det er med til at rykke hendes puttetidspunkt, samtidig med at badet stimulerer hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Badet bør ligge ca. en time før hun puttes og godnatgrøden serveres efterfølgende.
Det spiller ind, hvad I laver om natten, når hun vågner. Prøv om du kan holde lyset slukket, undgå at tale for meget med hende og ikke reagerer for meget på alle hendes lyde, pludren osv. så hun fornemmer, at det er sovetid og ikke tid til aktivitet og leg. Da hun lyder til at have brug for din nærhed, så må du gerne lægge dig med hende og på den måde få hende så hurtigt som muligt videre i søvnen - prøv at undgå at du skal stå op med hende, gå i stuen eller lignende. Hele tiden arbejde på at hun ikke er aktiv om natten, men hjælpes til at sove om natten og være aktiv om dagen. Så hjælpe hende med så lidt aktivitet fra din side som muligt :)
Og så spiller alder og udvikling naturligt også ind, og det er her rigtig godt, at du prioriterer at give hende nærhed og tæt fysisk kontakt, hvis du fornemmer, at hun lige nu har bruge for dette. Du har tidligere fortalt, at I sover sammen, og det må du naturligvis gerne fortsætte med, hvis du fornemmer, at det hjælper hende til at sove mere sammenhægende om natten og gør at hendes vågenperiode så bedre kan afkortes.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

