Brev:
Middagslur ude eller inde

Kære Helen
Lillebror har efterhånden fået en rigtig god rytme og sover typisk 10 timer om natten og tre timer til middag. Det varierer selvfølgelig lidt, men sådan er det for det meste.
Til info sover han typisk fra kl. 20 til 6 og igen fra kl. 11.30 til 14.30. Nogen gange sover han lidt længere om morgenen, og så vågner han naturligt lidt tidligere fra sin middagslur. Så han regulerer det ret fint selv.
Den rytme fandt vi aldrig rigtigt med storesøster, så vi er lidt nervøse for at komme til at kludre i det. Men, han er ved at vokse ud af sin barnevogn, så vi skal have fundet en ny løsning.
Barnevognen er sådan en fin ældre vogn med langt liggemål, som vi kun bruger til middagsluren. Den står inde om natten, og når han ikke sover i den, og han har sovet i den de sidste mange måneder. Men han er en ordentlig basse (høj og tung), og den bliver ...
... snart for trang til ham.
Ovre i vuggestuen har de lige fortalt, at de rykker ham fra barnevognen og over i en af krybberne med bedre plads. Men sådan en har vi jo ikke. Så nu vil jeg høre dig, om du synes, jeg skal forsøge at finde og købe sådan en? Eller om vi "bare" skal rykke ham indenfor og se, om han ikke også kan lære at sove der?
Fordelen ved at han sover ude er (udover den friske luft), at storesøster kan larme alt det, hun vil, indenfor imens. Men fordelen ved at sove inde er på den anden side også, at lillebror ikke bliver vækket at kvarterets børn (især om sommeren), der hopper i trampolin, eller naboen der slår græs eller klipper hæk.
Hvad tænker du? Skal vi benytte lejligheden til at lære ham at sove til middag i sin seng, når barnevognen bliver for lille? Vi regner med, at han kan ligge i den en måned eller to endnu.
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.