Brev:

Mad og diverse

---

Hej Helen.

Vores søn på 22 måneder trives generelt rigtig godt, han er virkelig glad og han taler rigtig meget :)

Vi har nogle små udfordringer i forhold til mad.
Hugos ernæringstilstand er rigtig god og han mangler bestemt ikke noget. Men han vil i øjeblikket ikke spise morgenmad eller aftensmad, og det er efterhånden lidt opslidende:) Eller det vil sige, det vil han godt, han vil bare kun have rugbrød :)

Morgenmaden har længe bestået af havregrød med noget frugtmos. Han er ikke interesseret i dette, ligegyldigt hvor sulten han er. Jeg tænker, at han kan være træt af det. Han vil gerne have en rugbrødsmad med ost, æg og fx hindbær.

Aftensmad vil han heller ikke have. Han kan blive helt hysterisk, da han er sulten. Jeg har prøvet med alt muligt forskelligt, han vil ofte ikke engang smage, indimellem tager han blot en mundfuld eller to og sætter så tallerkenen væk og siger 'tak for mad'. Han vil dog gerne have fx rugbrød med makrel. Han er sulten hver gang og ked af det og pjevset fordi han er sulten, men vil alligevel ikke spise

Spørgsmålet er så :

1) Skal jeg give ham rugbrød 3 gange om dagen i denne periode hvor han ikke vil andet? Jeg tænker, at det er ensformig kost, selvom pålæg osv kan varieres meget. Alternativt får han ingen mad

2) Hvordan skal taktikken være? Skal han tages væk fra bordet og så senere på aftenen/dagen tilbydes noget andet mad, så han lærer, at han ikke bare får noget andet, eller skal han bare have noget andet med det samme? Han er jo sulten og ked af det. Så det er udfordrende ikke at give ham noget andet med det samme :)
Skal han alternativt ...

---

---

... vente nogle timer og så tilbydes noget andet? På denne måde vil aftenen ikke blive god for nogen på grund af en sulten dreng

3) Jeg er i tvivl om hvornår han kan begynde at få kyllingekød, hamburgerryg,
kamsteg osv? Hvad er retningslinjerne i forhold til rosiner??

4) Hvor tit må han få ris?

5) Hugo har lige haft en periode hvor han virkelig bliver ulykkelig, græder voldsomt, får hysteriske anfald. Har også vågnet mange gange om natten og bare skreget. Normalt er han så glad og mild, så det er lidt underligt at se ham på denne måde. Mellem hysterianfaldende er han rigtig glad. Det kommer pludseligt. Det skal dog siges, at han har taget et kæmpe spring på det sidste, hvor han snakker helt vildt meget, peger på alt og fortæller hvad det hedder og er begyndt på hele sætninger. Efterligner alle sætninger vi siger. Han åbner og lukker døre osv. Skal det måske blot tilskrives, at der sker så meget for ham lige nu udviklingsmæssigt??

Jeg er rimelig god til at rumme det, når han bliver voldsomt ked af det. Taler beroligende, fortæller ham at jeg godt forstår ham, sætter ord på. Men nogle gange føler jeg virkelig at det er nødvendigt at sætte markante grænser, virkelig sige STOP, når han går over grænsen - nogle gange også for at bryde et hysterianfald lidt. Men nogle gange synes jeg, at jeg kan bliver lidt for hård. Jeg er virkelig i tvivl om hvordan man takler det bedst :) Jeg ved godt, at små ting kan vælte hans verden og det kan jeg godt sætte mig ind i. Men jeg føler at jeg er nødt til at begrænse det lidt indimellem?

Mange tak for gode svar og god jul :)

Med venlig hilsen
Malene

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---