Annonce

Annonce

Svar: Overgangskost - 5 mdr.


27. april 2005

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Hvepze

Hvor meget barnet skal spise og hvor hurtigt man skal gå frem er lidt en skønssag og afhænger meget af det enkelte barn. Du beskriver dog at din dreng fortsat vågner 2-4 gange om natten og derfor tænker jeg, at det vil være en god idé at du forsøge at tilbyde lidt ekstra skemad i løbet af dagen.

I princippet er det bedre med små hyppige måltider end få og store måltider og derfor synes jeg at du du skal prøve at tilbyde ½ portion skemad 2 x dagligt. Du kan bibeholde risgrøden til frokost, men derudover kan du forsøge at introducere lidt grøntsagsmos til aften.

Sålænge din dreng ikke er ældre end han er, har han fortsat behov for en stor mængde mælk og derfor er det fint at du ammer ham efter at han har fået skemad. Derudover må du gerne tilbyde lidt vand af en kop/lille bæger eller glas, så han langsomt lærer teknikken ved at drikke på denne måde.

Amningerne om natten kan du forsøge at ændre lidt på. Han vil i princippet fortsat have behov for mælk om natten, eller dvs han vil fortsat ikke kunne klare sig igennem mange timer uden mad. Det vil dog være hensigtsmæssigt at han lærer at sove flere sammenhængende timer i træk og at denne sammenhængende søvn ligger om natten.

Nu ved jeg ikke hvad tid du plejer at amme og putte ham om ...


Annonce

... aftenen, men det vil under alle omstændigheder være en god idé at du ammer ham igen, når du selv går i seng. Det kan f.eks. være kl 23. Når han så vågner igen, måske kl. 04-05, så har I begge sovet sammenhængende og han vil i takt med at han bliver ældre kunne sove lidt mere og først vågne f.eks. kl 06. Det vil være dejligt for jer alle.

Hvis han i en periode fortsat vågner om natten og har brug for mælk, så skal du ikke nægte ham dette, men I kan godt arbejde hen imod ovenstående. Man siger normalt at fra 6 mdr´s alderen har barnet ernæringsmæssigt ikke behov for amning om natten.

Om dagen skal han ammes i forbindelse med skemad (efterfølgende) og når han f.eks. skal sove.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En plan for dagen med 2 måltider skemad kunne se således ud:
Morgen: bryst
Formiddag: Evt.bryst f.eks. før lur
Frokost: grød med frugtmos og evt bryst
Eftermiddag: bryst
Aften: grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og evt. bryst
Sen aften: bryst
Nat/tidlig morgen: evt. bryst

Med hensyn til afføringen, så vil dette ændre sig naturligt i takt med at han begynder at få anden mad. Nogle børn har tendens til hård mave, andre klarer det uden problemer. Det må du se an. Det fortsat at amme efter et skemåltid er også med til at holde hans mave igang.

Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce