Brev:
Hjælp til putteritualer - 12 mdr.

Hej Helen
Vores putterutine er kørt helt ud af et sidespor, og vi vil gerne høre dine tanker og gode råd til vores udfordringer.
Magnus har været syg siden han startede i vuggestue 1/11, det har været hårdt for os alle tre med rigtig meget natteroderi. Han hoster meget og vi har 3-10 opvågninger hver nat! Hosten er ved at aftage her efter to mdr og fire lægebesøg. Vi har længe kørt “den nemme løsning” fordi overskuddet ikke har været til andet, så Magnus har i to mdr sovet i vores seng fordi det var nemmere at putte ham der, end i sin tremmeseng, og jeg skulle ikke ud af sengen om natten for at trøste ham. Men den nemme putning i vores seng vendte hurtigt, og nu er han svær at putte uanset hvor vi prøver at ligge ham til at sove.
Magnus vågner ca kl 6 og sover fortsat to lure i løbet af dagen:
Kl 9.30-11.30
Kl 15-16
Han går meget sent i seng og sover først mellem kl 20-21.
Aftenen starter med aftensmad kl 17.30, herefter et bad, leg og lidt fjernsynskiggeri i stuen til kl 19.30 hvor vi forsøger at putte til nat.
En af os går i seng sammen med ham og herfra går det løs.. Han okser rundt, kaster sig rundt i sengen, græder og vil drikke vand af sin drikkedunk ca 10 gange før han endelig falder i søvn efter ca 30-60 min. Andre gange giver vi op og forsøger at putte ham senere på aftenen hvor samme show starter.
Vi har selv forsøgt at putte ham i ...
... tremmesengen, men han skriger og laver flitsbuen for ikke at blive puttet ned i den, også selvom han er dødtræt og øjnene er lige ved at falde i. Vi trænger sådan til at få lidt kærestetid tilbage om aftenen. Hele aftenen går med putning og mange opvågninger efterfølgende.
Vi har en drøm om igen at få ham til at falde i søvn i sin tremmeseng på eget værelse som han gjorde inden sygdommen og vuggestuestart ramte os.
Magnus er glad for sin sut men har ikke knyttet sig til en bamse. Han er meget afhængig af at enten far eller mor ligger ved siden af så han kan nappe os i halsen for at falde i søvn.
Vi overvejer at lave en kold tyrker. Simpelthen flytte ham og hans tremmeseng ind på sit eget værelse igen og få lavet os et fast putteritual lignende denne:
- Efter bad: 20-30 min. stille leg i stuen (uden tv, telefon eller iPad)
- Herefter går en af os så med ham ind på værelset, tænder en lille natlampe og sætter eller ligger ham i sin seng og så synge og læse lidt. 5-15 min. alt efter hvor træt han er.
- Til sidst tilbyde ham lidt vand og slukke natlamper og sige godnat.
Vi ved dog alle at vi ikke slipper så nemt, så hvis dette bliver modellen, hvad gør vi så når han rejser sig i sengen og græder?! Skal vi blive på værelset eller gå ud A la se til metoden? Vi har din bog Børn og søvn.
Har du gode råd til hvordan vi griber det hele an?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.