Svar: Overgang fra 2 til 1 lur
Kære Dorthe
Tak for dit brev :)
Min umiddelbare tanke er, at det er for tidligt for din datter kun at få en lidt længere lur midt på dagen. Det vil være rigtig svært for hende at holde sig vågen helt til klokken måske er 12, så hun kan sove mellem 12-15 og hvis hun sover meget tidligere, så bliver eftermiddagen let for lang for hende. Samtidig så vil de fleste børn være mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med en lur dagligt, og selvom jeres datter nu er knap 1 år, så vil det være naturligt, hvis hun stadig har brug for to lure dagligt.
Du fortæller, at hun o ofte er begyndt at vågne kl 8 og nogle gange sover til 8.40 - og jeg vil faktisk foreslå dig, at du vækker hende om morgenen. Selvom børn som udgangspunkt skal have lov til at sove og det er dejligt, hvis de kan vågne af sig selv frisk og veludhvilede, så kan det godt forsvares at vække dem om morgenen, hvor hun jo allerede har sovet en god lang nattesøvn - og især når det samtidig sikrer hende de to lure/de to afbræk i løbet af dagen som lurene giver hende. Det er således bedre for hende og hendes udvikling, hvis hun starter hver dag til samme tid og får mulighed for at sove sine to lure, end at hun sover en ekstra lang nattesøvn og kun sover en lur dagligt, - så længe hun ikke er ældre.
Mit forslag vil derfor være, at I forsøger at sikre hende samme stå op tidspunkt hver dag uanset om det er hverdag, weekend, juleferie eller lignende. Jo mere fast stå op tidspunkt hun har, jo mere vil resten af dagen naturligt følge efter og dagen skrider ikke for jer - eftermiddagen bliver ikke for lang for hende. Hvis hun ikke vågner af sig selv mellem 7-7.30, så vil jeg foreslå at du vækker hende - naturligvis kærligt og nænsomt, så det stadig er dejligt at komme op og starte dagen.
Generelt gælder, at jeres datter vil have brug for to lure dagligt, hvis:
- Hun er under 12 måneder gammel.
- Hun ...
... leger, når hun puttes, men falder derefter til ro og sover måske ca. 1 time.
- Hendes humør og overskud er større, når hun sover to lure i forhold til kun at sove én.
- Hun falder konsekvent i søvn, når I kører i bil eller går en tur med barnevognen
Jeres datter vil ofte kunne nøjes med en lur dagligt, hvis:
- Hun er mere end 18 måneder gammel
- Hun leger i 30 minutter eller mere, når hun puttes til sin formiddagslur og falder enten ikke i søvn eller sover kun kortvarigt
- Hendes humør er godt, hun leger og virker ikke træt, selvom formiddagsluren springes over.
- Hun sover fint og falder fint i søvn, når hun puttes til middagslur
- Hun sover ikke, når I kører i bil eller triller ture med barnevognen
Det er lidt forskelligt, hvordan børn gør, når de begynder at kunne undvære formiddagsluren. Mange børn begynder at protestere mod at blive puttet om formiddagen, de vil ikke sove og begynder derfor at have en længere vågenperiode fra de vågner om morgenen, og til de er parate til at sove. Andre børn sover kortere og kortere formiddagslur, - fra at luren har varet måske 1.5 time, så varer den måske kun 1 time, 45 minutter, 20 minutter... og på den måde trapper de ud af deres formiddagslur helt af sig selv.
Nogle gange kan man godt - som du også har tænkt - lade hende sove længere om om morgenen, og på den måde hjælpe hende til at sove senere i løbet af dagen og dermed kunne nøjes med kun en lur dagligt. Men så længe hun ikke er ældre, så tænker jeg, at det ikke vil være en løsning hos jer. Du risikerer, at hun så sover sin 2 lur sidst på dagen i stedet, fordi eftermiddagen naturligt bliver for lang for hende, og det vil derfor give jer andre søvnproblemer. Så længe hun har brug for to lure, er det bedre at de ligger formiddag og middag - og ikke middag og eftermiddag :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke :)
Og rigtig godt nytår til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

