Svar: Stoppe amning og nyt putteritual
Kære Jeanne
Tak for dit brev :)
Jeres datter er stadig blot 11 måneder gammel og på mange måder en lille pige - og det er helt naturligt, hvis hun derfor stadig har behov for brystet, når hun skal sove om aftenen. Det at få brystet giver hende en ro, det hjælper hende med at koble fra overfor dagen og alle oplevelserne, og hun falder efter en kortvarig amning fint i søvn. Og så sover hun i løbet af natten uden at behøve brystet, og det lyder bare så fint :)
Derfor synes jeg ikke umiddelbart, at du skal fjerne brystet - og hvis du ønsker at stoppe amning, så synes jeg ikke, at I skal tage en kold tyrker og lade far tage over fra den ene dag til den anden. I risikerer, at hun bliver meget ked af det, og at hun pludselig begynder at opleve det at skulle sove som noget, der ikke er rart. Ikke fordi far ikke er sød, elsker hende højt og gerne vil være der for hende, men simpelthen fordi hun lige nu trives med det ritual I har og naturligt ikke kan forstå, hvorfor dette skal laves om. Og bliver hun først rigtigt ked af at skulle sove, så kan det være en svær ting at ændre...
Jeg vil derfor foreslå, at du fortsat ammer jeres datter, når hun skal sove, og at du så gradvist forsøger at trække brystet til dig og ...
... erstatte med en sut. Hun skal ikke falde i søvn med brystet i munden, men skal lære at sove uden dette og også forbinde sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn. Så når du skriver "nogle gange falder hun i søvn under amningen og andre gange falder hun i søvn i sengen", så skal hun fremadrettet nu altid falde i søvn i sin seng og ikke i din favn.
Derudover skal du nu forsøge at lave en gradvis overgang, hvor hun lige nu stadig har både sin mor og brystet, men gradvist går over til at have sin mor og ingen bryst men sut i stedet, og derfra kan far så begynde at tage over. Og samtidig vil det være rigtig godt, hvis I holder fast i jeres rutiner med vuggevise osv. så alt er så genkendeligt som muligt.
Det vil også være rigtig godt, hvis far kan være den der bader hende, giver hende nattøj og ren ble, børster hendes tænder osv. Jo mere far gør alt det som leder op til putning, jo lettere vil det være for far at tage over, når mor så stopper med at amme, og hvis mor ikke er hjemme en aften, vil det være helt naturligt at far så tager over. Så I på den måde også gradvist vænner jeres datter til at far sagtens kan hjælpe hende med det hele.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

