Svar: Kaster med maden
Kære Williams forældre
Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at det fungerede med strygetøj-metoden hos jer, så William nu sover godt igen :) Krydser fingre for at det fortsætter ;)
William gennemgår lige nu en stor udvikling, som naturligt vil påvirke måden han spiser på... Det handler blandt andet om, at han har en alder, hvor han forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer og hvordan I reagerer på det han gør. Hans udforskningstrang er stor og han afprøver hypoteser: "Hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - Han prøver, og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han.... Og han afprøver naturligt det samme i vuggestuen, for at finde ud af, om de voksne der reagerer ligesom mor og far.
Alt sammen helt naturligt for hans udvikling og hans mulighed for at undersøge verden og finde ud af de regler og normer, som han vokser op under og det er naturligvis vigtigt at anerkende hans udforskningstrang, men samtidig også lære ham, hvad I synes er okay, og hvad I ikke bryder jer om. Og det tager tid - han skal afprøve den ene hypoteser 117 gange og så lige en gang ekstra, før han går videre til næste...
Det er generelt en god idé at forsøge at holde fokus på at maden skal ind i munden og tale med ham om maden - "ind i munden skat, ind i munden", eller "vil du smage min mad?", "må mor smage din mad?" osv. og ikke sige for meget "nej", "spis pænt", "stop nu" osv. I skal være opmærksomme på, at han godt kan være træt om aftenen og derfor miste overblikket, når han skal spise - hvorfor han af træthed begynder at lege mere med maden end spise den. Derfor vil det være rigtig fint, hvis I nogle gange hjælper ham lidt, så han får lidt ekstra indenbords på den måde. Når det er sagt, er det dog også helt fint, at I efter et par gange vælger at stoppe måltidet, så han i stedet kommer ned at lege :)
Da han er knap 18 måneder nu, vil han begynde at kunne flere og flere ting og dermed være med til at deltage ved madlavningen, borddækningen osv. Og det vil være rigtig godt, hvis I kan inddrage ham, så han føler sig set og anerkendt - det kan nedsætte hans behov for at lege med maden, når I så sidder ved bordet. Han kan f.eks. selv begynde at klatre op på sin høje stol og sætte sig parat, når det er spisetid. Han kan få en lille kande og selv begynde at hælde vand op i sin kop. Han kan bære små skåle med udskåret grønt osv. hen på bordet, bære en tallerken af gangen osv.
Som I selv er inde på, så har ...
... han en alder, hvor han tester jer lidt og forsøger at finde ud af, hvilken reaktion han kan få fra jer med sine handlinger. Og her skal I være opmærksomme på om han måske skal have en ny plads ved middagsbordet. Sidder han for bordenden med mor og far på hver side, så har han begge jeres øjne rettet mod sig og I taler måske hen over hovedet på ham om, hvad I nu skal gøre.. Han er centrum for måltidet og for at ændre dette, kan det nogle gange være en idé at skabe nye pladser ved bordet...
Er han blevet storebror? Så kan det også være en måde at få lidt ekstra opmærksomhed på, hvilket man naturligvis godt kan have behov for, når man skal dele mor og far med en lille ny :)
Derudover så er det naturligt også spændende for ham at undersøge maden og han bruger her alle sine sanser. Det er derfor en god idé, hvis I kan forsøge at stimulere disse uden for middagsbordet. Det betyder, at hvis han lige nu synes, at det er spændende at skabe lyd og derfor banker sin tallerken hårdt i bordet eller smider den på gulvet, så anerkend hans lyst til at udforske lyd ved at give ham en tromme, et hammerbræt eller andet, som han kan lave lyd med.
Hvis han synes, at det er sjovt at vælte sit glas, så vandet løber ud over bordet, eller putter maden op i glasset, for at se hvordan det ser ud - så giv ham legetøj i hans badekar, små bøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til at lege med vand stillet et andet sted...
Hvis han synes, det er mere spændende at mase maden ud mellem fingrene, tørrer fingrene rundt i håret og rører ved maden i stedet for at spise den, så kan I anerkende hans lyst til at mærke og fornemme ved at du f.eks. bager boller og lader ham sidde med bolledej i hånden, eller du kan lave fingermaling eller lignende med ham, I kan lege med sand, vand osv.
Jo mere I kan stimulere hans sanser uden for bordet, jo mindre behov vil han have for at stimulere dette med netop maden, og jo bedre vil I også kune sige nej og netop tilbyde ham et alternativ.
Så er det også vigtigt, at I forsøger at køre en nogenlunde fast dagsrytme. Jo mere faste spisetider han har, jo mere sulten og dermed parat til at spise, vil han være, når I sætter jer til bordet. Og det er netop vigtigt for at minimere behovet for at kaste med maden, at han er sulten og parat til at spise.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Jeg vil også anbefale jer min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er der også et kapitel som handler om, hvordan vi lærer vores børn gode manerer og herunder ballade ved middagsbordet :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

