Annonce

Annonce

Brev:

Natteroderi og ammestop


10. januar 2018

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Natteroderi og ammestop

Kære Helen.

Jeg har ofte brugt dine tidligere brevsvar som guidelines, når jeg var i tvivl om noget. Nu står jeg imidlertid med et konkret problem, som jeg ikke helt kan finde den gode løsning på.

Jeg har en glad og velfungerende datter på knap 14 mdr. Siden fødslen har hun vist været det, man kalder et rigtigt "ammebarn". Trods mange forsøg har hun hverken villet tage sut eller sutteflaske. Brystet er blevet brugt til mad og trøst, og både hun og jeg har været tilfredse med det. Hun blev fuldammet de første seks mdr. og var sen til at tage rigtigt fat på fast føde. Nu spiser hun godt.

Da hun var ni mdr. besluttede hendes far og jeg, at hun ikke længere skulle falde i søvn ved brystet, da vi gerne ville dele putningen mellem os, og hun var på det tidspunkt så stor, at hun vågnede, når jeg flyttede hende, så det fungerede ikke ret godt. Efter to-tre dage havde hun vænnet sig til den nye løsning - ikke uden protester - men i dag er der ingen problemer i, at far læser historie, synger og siger godnat.

Derefter fulgte en periode, hvor hun stort set sov igennem natten - af og til 12 timer i streg. Hvis hun vågnede, gik hendes far eller jeg ind til hende, og som regel var det nok at sidde hos hende et par minutter med en hånd på hendes mave, og så sov hun videre.

For 14 dage siden kom vi hjem fra en juleferie, hvor vi havde sovet mange forskellige steder. Hun var meget urolig (sikkert ...


Annonce

... forvirret over, hvor hun var) og skreg flere timer, da hun skulle puttes hjemme i sin egen seng. Samme nat vågnede hun mange gange og skreg på samme måde. Det eneste, der kunne få hende til at falde til ro var den gamle løsning med at lægge hende til brystet. Her 14 dage senere er det nu blevet en vane, som virkelig har vist sig at være dårlig for os alle tre. Hun er nem at putte om aftenen, men vågner med to timers mellemrum natten igennem og skriger uden ophold, uanset om det er far eller mor, der sidder ved hende. Kun brystet virker, og herefter sover hun øjeblikkeligt videre.

Hendes dag ser sådan ud:

Kl. 7: Vågner, får havregrød med mælk og æble. Drikker vand.
Kl. 9: Får frugt og brød i vuggestuen/hjemme.
Kl. 11: Får øllebrød.
Kl. 12.00-14.30: Sover.
Kl. 15.30: Frugt/brød.
Kl. 17: Får øllebrød. Drikker mælk/vand.
Kl. 18: Aftensmad med mor og far.
Kl. 19.30: Ammes på ét bryst, puttes af enten mor eller far.
Vågner derefter ca. kl. 23, 1, 3 og 5 (og ammes hver gang. Jeg har ikke længere ret meget mælk, men hun sover kun videre, hvis hun bliver lagt til og kan bruge brystet som sut).

Vi undrer os over, hvad der vækker hende, når hun har sovet så godt i lang tid. Og så ønsker vi os virkelig, at vi kan vende tilbage til, at både mor og far kan trøste i løbet af natten. Jeg tænker, at det samtidig er et godt tidspunkt at stoppe med at amme helt.

På forhånd mange tak,
fra en træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce