Annonce

Annonce

Svar: Hjælp - vi skal flytte!:-)


13. januar 2018

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Familien Flyt

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at I skal flytte til noget nyt - det lyder som om, at I har fundet et dejligt sted, hvor I skal bo længe fremover, tillykke med det :)

Det lyder så fint, at børnene kan blive i den nuværende institution. Det betyder rigtig meget, når I skal flytte, at deres hverdag forbliver den samme. De skal ikke starte et nyt sted, de skal ikke finde nye venner og relationer. Det hele vil være stort set som det plejer, eneste forskel er, at de bor i nye rammer.

Og jeg synes bestemt at I skal fortælle jeres datter det. Med den alder hun har, så vil hun sandsynligvis allerede have hørt eller fornemmet, at der sker nogle ændringer. I har sandsynligvis kikket på annoncer, talt om steder I har fundet, drøftet ting med familie og venner osv. Og når man er 4.5 år gammel, så har man meget store ører og hører rigtig mange ting - og tænker også meget konkret, samtidig med at man har en livlig fantasi - og det er altså langt bedre at I fortæller hende, hvordan det hænger sammen, end at hun går og forestiller sig noget og bliver utryg. Eller som I selv skriver - at nogen pludselig nævner noget, og så forstår hun ikke, hvad det handler om.

Så jeg vil foreslå jer, at I sætter jer ned og fortæller hende, at I har fundet et dejligt hus, hvor I alle sammen skal flytte hen. I skal have jeres ting med, tingene skal pakkes i kasser osv. Hun skal stadig gå i børnehaven, men hun får et nyt værelse og der vil være have osv. hvad I nu kan sige af forskellige ting, som kan give hende lidt idé om, hvad det er I skal og hvad hun kan forvente. I kan vise hende billeder - og I kan også spøge hende om hun har lyst til at I går forbi huset en dag, så hun kan se det udefra. I kan ikke gå ind, men I kan godt gå forbi... osv.

Hvis hun giver udtryk for at være usikker på noget, så lyt til det og svar så godt I kan. Lov hende ikke noget, som I ikke ved eller måske ikke kan holde, men anerkend hendes følelser og usikkerhed. Tal positivt om det hele, prøv at undgå at problematisere det. Jo mere positive og glade I virker, jo mere vil hun naturligt spejle sig i jer :)

Selvom hun er vokset op i jeres nuværende hjem, og det for hende er en tryg base, så er det mest trygge trods alt at være sammen med jer forældre og lillebror. Ligesom det er trygt at hverdagen, børnehaven osv. ikke ændrer sig.

Det er helt okay, hvis hun lige nu ikke rigtig har nogen spørgsmål og ikke interesserer sig så meget for flytningen. Der er 4 måneder til I skal flytte, og I kan godt fortælle hende, at det først er til sommer - og evt. sætte lidt tid på som hun måske kan overskue - det skal være fastelavn, vinterferie, påskeferie osv. før I skal flytte, så der går tid endnu - men I synes, at hun skal vide det, så hun ved, hvad det er I går og snakker om derhjemme:) Det ...


Annonce

... er utrygt for hende (og faktisk også for lillebror), hvis de hører, at I går og hvisker om noget, og de ikke ved, hvad det er... Og når der så ca er en måned til at I skal flytte, så kan det være en god idé at tale mere bevidst om det og inddrage hende lidt mere. Måske skal I forbi huset, male det indvendig osv. og gøre det klar før I kan flytte ind - og det skal hun naturligvis være med til, så hun føler sig inddraget - uden at hun skal "tvinges til husarbejde";) Men det vil være rigtig dejligt, at hun får lov til at besøge huset, bevæge sig igennem rummene, I kan tale om, hvor hendes værelse skal være, hvor hendes seng skal stå osv. Så hun er lidt forberedt på det hele, og det hele bliver lidt mere håndgribeligt for hende.

Og så vil det være rigtig godt, at I gør børneværelserne klar først. Faktisk bør I pakke deres ting ned sidst, og det bør være det første I sætter op. Det er vigtigt for dem begge to - også lillebror, når han ikke er ældre - at de har deres ting hos sig og kan følge med i at tingene ikke forsvinder. Det betyder rigtig meget for dem og giver dem en følelse af at være hjemme, føle sig hjemme det nye sted.

Nogle gange kan det være en god idé at lade børnene overnatte hos bedsteforældre eller lignende den dag/nat hvor alt pakkes ned og væk... så det hele ligesom bliver ordnet uden at de behøver føle den stress, som måske følger med. Andre gange kan det være bedre, at de rent fysisk er med til at køre fra det ene sted til det andet, sidder med i bilen på vejen, følger flyttekassernes tur osv.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det kan også være en god idé at I siger farvel til det gamle hus. Når det hele er tomt og pakket ned, så gå rundt i huset og mind hinanden om nogle af de gode stunder I har haft der.. så I siger farvel og er parate til at starte på et nyt kapitel i det nye hus :)

I kan også læse børnebøger, der handler om at flytte. Der findes mange billedebøger og højtlæsningsbøger for børn om at flytte. Prøv at se på biblioteket. Jeg har fundet et par titler:
"Det dejligste sted at bo" - om en frø, der skal finde et sted at bo.
"Nanna flytter" - om hvor travlt de har, fordi de skal flytte - og den vigtigste kasse er den med Nannas ting.
"Tino og Pico skal flytte" - om at være bekymret over flytning.
"Familien von Hansen flytter" - det er svært at skulle forlade det gamle hus og flytte til noget større.
"Barbapapas hus" - tid til at flytte for huset er blevet for lille.
"Felix Flytter" - svært at flytte fra sine venner.

Der er mange muligheder og selvom nogle bøger behandler den problematik, der ligger i at sige farvel til gamle og få nye venner, og det ikke er tilfældet hos jer, så kan de måske godt læses højt og netop give lidt ro omkring, at alt på den måde hos jer vil være det samme.

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce