Svar: Vuggestue - gråd, skal mor vende om?
Kære Kris
Tak for dit brev og fine spørgsmål :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af at læse min og Eriks bog omkring opstart i vuggestue, og at den har hjulpet dig, tak :)
Jeg synes faktisk det lyder rigtig fint, det du fortæller. Din dreng virker tryg ved stedet, han er glad for at være der, er glad i løbet af dagen, og det er helt naturligt, at han efter en weekend eller perioder med sygdom kan virke lidt ekstra tryghedssøgende, og at det kan være lidt svært at blive afleveret. Sådan vil der naturligt være gode og mindre gode dage/perioder, og det er helt okay.
I den pågældende situation du nævner, så tænker jeg, at han måske havde glemt, at du var der, fordi du går fra garderoben og ind til stuen, og da han så ser dig igen, og du fortæller, at du vil gå, så bliver han ked af det... Det er dog kortvarigt, og han falder hurtigt til ro. Og ja, nogle gange kan det være godt i en sådan ...
... situation at gå hen til ham, tage ham op, give ham et knus og kram, trøste ham lidt og på den måde betrygge ham fysisk - men jeg vil så foreslå dig, at du derefter afleverer ham i favnen på en pædagog, som så kan vinke farvel sammen med ham. Så du rent fysisk overgiver ham til en anden, der kan rumme ham og alle hans følelser og hjælpe ham videre med dagen, når du så går. Hvis du vender ryggen til ham og går, når han græder, så er det godt, hvis der er en anden som tager sig af ham, så han ikke bare står og er ked af det alene...
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil sige farvel til ham og lære ham at vinke farvel. Og det er også rigtig fint at øve dette - men det vil være godt, hvis han øver det med en anden, så han vinker sammen med en anden, når du går, så den anden voksne (hans sekundære omsorgsperson) hjælper ham videre med dagen.
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

