Brev:
Farsyg dreng
Hej Helen.
Først og fremmest, tak for din geniale brevkasse, og dine fantastiske bøger - de har hjulpet mig gennem meget.
Min dreng Julian er 15 måneder. Han er en rigtig glad dreng, med krudt i røven, han trives bare rigtig godt.
Jeg gik hjemme med ham i et helt år, det var mig der havde barslen, da min mand er selvstændig, og ikke havde muligheden for barsel på daværende tidspunkt.
Det betød også at Julian ikke havde særlig meget tid sammen med sin far. Nu er der meget mere ro på og min mand er meget mere hjemme, så Julian og hans far tilbringer meget tid sammen, hvilket jo er rigtig dejligt.
MEN - Julian er blevet voldsomt far syg, ja jeg mener at det er ekstremt. Det startede da vi sidste år skulle på ferie, der ville han kun have sin far - og der tænkte jeg, at det nok var helt normalt, da han ikke var vant til at have sin far så meget hos sig. Og jeg er samtidig godt klar over at børn får de her perioder.
Men nu er det 5 måneder siden, og Julian er stadig ekstrem far syg. Det er så slemt, at når både min mand og jeg er hjemme, så kan jeg ikke engang røre Julian. Jeg kan kun skifte ham når min mand er lige ved siden af ham, hvis jeg sidder og spiser sammen med Julian, og min mand går i bad eller kommer hjem, så kan jeg ligeså godt opgive, at få mad i ham. Hvis han skal trøstes, så er det også kun min mand ...
... der duer. Hvis jeg skal give ham overtøj på, flipper han helt ud, men min mand kan sagtens gøre det uden problemer.
Der er ingen tvivl om, at det er mig, der sætter de fleste grænser derhjemme, og jeg tager mig som regel også af de fleste praktiske ting, såsom mad, tandbørstning, skiftning, tøjskifte og så bringer og henter jeg ham for det meste fra vuggestuen. Hvor min mand altid har badetimen sammen med ham. og så putter vi ham skiftevis.
Jeg har foreslået min mand, om ikke vi kan deles mere om de praktiske ting, for ofte føler jeg mig som "bussemanden".
Julian krammer og kysser sin far rigtig meget, og det er jo fantastisk, men mig gider han bare ikke, som i virkelig ikke..
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre..
Jeg føler mig som den værste mor, jeg tvivler på om han elsker mig, og jeg får ofte voldsomme græde ture, bare af frustrationer..
Min mand siger, at det måske er fordi min lunte er kort i forhold til hans - men min mand forstår bare ikke, at faste rutiner er godt for Julian, og så skal vi jo også sætte nogle grænser. det tænker jeg ikke er skidt for ham - han skal jo lærer hvad han må, og hvad han ikke må.
Jeg håber du kan hjælpe mig Helen..
Jeg er bare så magtesløs..
Men Helen, er det her normalt - kan sådan nogle perioder godt varer så længe? eller er der noget jeg gør forkert?
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.