Brev:
Tandbørstning af 1 årig

Hej Helen.
Det startede som en god stund for min datter at få børstet hendes to små tænder. Jeg gjorde meget ud af, at det ikke blev et pres at få tandbørsten i munden, men mere noget vi sammen udforskede. Jeg børstede først, hun prøvede at børste bagefter, når vi var færdige lagde jeg tandbørsten og -pastaen i skabet, og vi vinkede sammen farvel til den etc. Hun elskede det og for hver morgen og aften ud til badeværelsesdøren så snart jeg sagde "nu skal vi børste bisser".
Problemet er nu, at nyheden om tandbørstning er blevet kedelig, og hun begynder at ville alt muligt andet ude på badeværelset. Hun elsker at opleve og lære hele tiden, og nu er det blevet kedeligt at børste tænder. Jeg prøver at italesætte at "kom nu børster vi tænder!" med optimistisk stemme, jeg siger "nu skal du åbne munden og så børster jeg, og så kan du børste bagefter". Men hun vil ofte ikke åbne munden. Hun griner, græder, kaster sig ned etc. Jeg lader hende selv få tandbørsten og børste lidt og det virker, men hun vil ikke lade mig gøre det. Hun har haft min tandbørste i hånden og børstet mine tænder, mens jeg har hendes tandbørste i hånden og børster hendes, mens jeg italesætter "godt klaret" etc. Stadig kun noget der virker i 10 sek.
Hun husker for evigt, hvis jeg blot én gang kommer til at grænseoverskride hende ved at presse hende ift. at få ny ble på, tøj på, spise mad el.lign. ved at gå helt i ...
... baglås og nægte!!, så det er meget vigtigt for mig ikke at nå ud i en frustration, hvor jeg presser hende eller fysisk holder hende fast. Samtidig skal hun jo have børstet de bisser, så jeg ved snart ikke, hvad vi skal gøre.
Hun er MEGET signalstærk og er super sensitiv. Hun har altid været helt anderledes end alle andre børn, ved at bo på mig døgnet rundt, hurtigt skrige og græde, hvis hendes behov ikke blev opfyldt NU, sover aldrig særlig meget, hænger rigtig meget ved brystet og har brug for nærhed, men også oplevelser all the time. Helst skiftende fra at have base ovenpå mig og til ud at opleve med 120 km. i timen.
Du svarede i sidste brev, at jeg selv havde lært hende at ligge ved brystet (ift. amning ved putning og om natten), men at hun har fået lov at være så meget på mig og få brystet, har ikke noget at gøre med mine behov for let at kunne gøre hende rolig eller ikke at kunne slippe hende, men har været hendes ultimative behov, siden hun blev født, som jeg har forsøgt at møde.
Førhen ville hun gå i tusind stykker, hvis hun ikke blev imødekommet og fik nærhed ASAP. Ikke bare græde, men virkelig blive ulykkelig i timer. Så balancen i at møde hende og i at lede hende er så hårfin, for at hun ikke kammer over og slet ikke kan komme tilbage på banen.
Så det er vigtigt for mig at få gjort det rigtig ift. at få børstet hendes tænder.
Idéer?
Tak for svar på forhånd.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.