Brev:
Hjælp til at få far ind i varmen
Kære Helen.
Vi har en datter på 1 ½ år som faktisk altid har haft det svært ved at være alene med sin far. I starten troede vi det var fordi jeg ammede og hun ikke ville have flaske, så der var kun et sted maden kunne komme fra. Da hun blev 8-9 mdr og det fortsatte håbede vi på at det bare var forbigående morsyge eller et symptom på at være startet vuggestue (som hun startede i som 11 mdr) men det bliver ved med at eskalere.
Det er nu næsten umuligt for far at være alene med hende og hvis jeg er i huset så er det kun mig der kan made, bade, putte, skifte ble, læse bog, lege osv. Hvis jeg kortvarigt forlader hende (toilettet skal vi jo alle) så græder hun udbrudt til vi er genforenet, far kan ikke trøste, hun kunne aldrig finde på at gå med far frivilligt ud i køkkenet f.eks. for at få noget at drikke mens jeg er i stuen (hun giver sig til at græde eller kaster sig på gulvet hvis jeg ikke går med selvom far står klar med hånden og diverse lokkemidler) og hvis jeg ikke er hjemme er hun sur, en smule aggressiv (slår og bider), græder meget, går ud til hoveddøren konstant, og kan ikke puttes.
Det tager rigtig hårdt på far at blive så meget afvist af sin datter og det er synd for vores datter. ...
... Jeg er bange for at det er ved at gå i hårdknude for dem. Sidst men ikke mindst har jeg svært ved at være ude af huset fordi mine tanker hele tiden er på hvordan de klarer det der hjemme.
Hun elsker sin vuggestue og har ikke noget imod at blive afleveret der om morgenen (det er mig der aflevere). Hun vil også gerne være alene med farmor eller mormor. Vi har før i tiden været meget opmærksom på at dele alt imellem os, så vi skiftedes til at bade hende, skifte ble osv, men fordi hun nu efter hånden protestere så meget er det stort set kun mig der tager sig af hende. Det er selvfølgelig også mig som putter hende i løbet af natten når hun vågner. Far byder sig til hver eneste gang der er en mulighed, så han kæmper virkelig. Jeg er opmærksom på ikke at virke som om jeg reder hende fra far når jeg kommer hjem osv.
Hvad pokker gør vi? Vi er blevet enige om at søge noget hjælp inden det er for sent. Men hvem kan hjælpe os? Vi har kontaktet vores sundhedsplejerske, men der blev vi bare henvist til personalet i vuggetuen. Mavefornemmelsen siger mig at det ikke rigtig er der vi skal hente hjælpen. Skal vi finde en børnepsykolog, marte meo, en familievejleder eller noget helt tredje?
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.