Svar: Nattesøvn og behov for flaske
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg anbefaler normalt 4 flasker i døgnet til en pige på 7 måneder, og jeg anbefaler, at de fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige omkring kl 05, 12.30, 19.30 og 23.30... Det betyder i forhold til den rytme du beskriver, at jeg umiddelbart vil anbefale dig, at du fjerner flasken kl 16, tilbyder hende et mellemmåltid her og så giver hende en flaske kl 23.30 hvor hun lyder til at vågen og søge den.
Jeg kan godt forstå, at du nyder hvis hun kan sove igennem om natten og jeg er helt med på, at vi i tidligere breve netop har talt om at I fortsat kunne forsøge dette - men det lyder ikke til at fungere mere. Det er nogle gange sådan, at netop i takt med at hun spiser mere og mere skemad i løbet af dagen, så tager dette naturligt plads op for hendes indtag af mælk om dagen. Og da hendes væskebehov stadig er meget stort og svært for hende at dække tilstrækkeligt via en kop, så er det helt naturligt, at hun har brug for flaske på ydertidspunkterne - altså f.eks. kl 23.30 og 05...
Så selvom hun indtil nu faktisk har trivedes rigtig godt og kunne sove natten igennem, så lyder det for mig som om, at hun ikke kan dette mere, og at I er nødt til at forsøge jer med en ny rytme :)
Når hun så bliver 8-9 måneder gammel, så vil det være rigtig godt at trappe ned til 3 flasker og her anbefaler jeg så, at du fjerner flasken tidlig morgen. Det ...
... vil sige, at hun kan få flaske kl 19.30, 23.30 og så sove hun hele natten indtil hun så starter dagen med en morgengrød, når klokken måske er ca 07. På den måde skal du ikke op og give hende flaske om natten mere, og kan du holde dig vågen om aftenen, så har du mulighed for at give hende den sene aftenflaske, før du selv går i seng. Måske er hun klar til at få den allerede kl 23, det kan forsøges...
Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåde fra ovnen eller lignede - gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. 12.30 som nu
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i stykker, mad med gradvist mere og mere bid og mere smag. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca. 19.30 som nu
Sen aften 23.30: Drømmeflaske og sover herefter til næste morgen tidlig
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

