Brev:
16 måneder - spisning og opdragelse
Kære Helen,
Overskriften blev lidt bred, men jeg skal forsøge at snævre det ind.
Min 16 måneder gamle dreng er begyndt at have en mening om tingene. Det måtte jo ske.
Specifikt har vi problemer omkring aftensmaden.
Han er en meget temperamentsfuld lille dreng - det har han nok desværre fra sin mor (ups) og er yderst stædig og bestemt (mig igen - ups).
Jeg går meget op i at sætte grænser for mit barn, så jeg ikke får en lille tyran der hopper i folks sofaer og ingen bordmanerer har, men allerede nu, synes jeg mod forventning at det er en udfordring. Hvor meget kan man opdrage på en 16 måneder gammel dreng? Hvad forstår han, og hvad forstår han ikke?
Helt specifikt, er problemet størst, som sagt, ved aftensmaden. Mit problem er at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gribe situationen an!
Han er en meget spinkel dreng, der ligger lige i underkanten af, hvad sånen burde veje. Han er ikke undervægtig - han følger sin egen kurve, men han er altså ret tynd!
Ved middagstid er han med til at dække bord og vi stiller maden på bordet så han kan se, hvad han får, og får også selv lov til at øse lidt mad op.
(Han er eget meget glad for at være en del af de daglige gøremål. Han kan også hjælpe lidt med at lave maden.. kaste lidt ost i sovsen og den slags)
Men når vi så skal spise, starter balladen. Han er meget dygtig med sin gaffel eller ske. Han ramme plet med gaflen og får det puttet ind i munden. Men det bliver kun til et par gaffelfulde, før han peger på et eller andet på bordet som han vil have. (Det kan være hvad som helst)
Er det mad, så får han det, men det virker ikke som om han egentlig vil have det... han vil bare... ja.. jeg ved det faktisk ikke.
ofte vil han i øvrigt ikke have maden på sin egen tallerken men insisterer på at få mors eller fars mad - som i øvrigt er fuldstændig identisk med hans.
Når han har skabt sig lidt og vi får gaflet en lille bitte smule mad i ham, rejser han sig op i stolen og signalerer at han er færdig (vi har brugt babytegn fra han var spæd)
Men han er jo ikke færdig.. han har intet spist.
Indtil videre, har vi accepteret at han siger at han er færdig, og sat ham ned. Her løber han lige en gang rundt om bordet eller kigger i en bog i 1 minut, hvorefter han vender tilbage, og vi kan sætte ham op og få LIDT mere i ham.
Jeg synes lidt det er et skråplan, men jeg har hele tiden i baghovedet at han jo ...
... skal have noget mad!
Nu er det så blevet en kende værre, og han er begyndt at kaste med koppen og smide mad på gulvet. Der siger vi klart stop, og det vil vi ikke have. Det resulterer kun i at han får en helt alvorlig/vred mine på, og bevidst kaster lidt mere mad på gulvet eller skubber tallerkenen væk fra sig.
endvidere er han begyndt at rejse sig meget tidligere, og der accepterer vi det ikke. Jeg fortæller ham at det er han ikke, og tvinger ham ned i stolen igen. Her kan vi med lidt hygge og leg, få et par ekstra bidder i ham.
Jeg og hans far er meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det hele an! Jeg troede jeg havde styr på den slags, men så fik jeg lige et barn.. og nu ved jeg ingenting haha.
Jeg er simpelthen så bange for at få sånen lille tyran af en møgunge :-( Jeg vil rigtig gerne tage hånd om situationen - men jeg kan ikke finde ud af, hvordan.
Ps. Han er typen der har fattet hvor "snack" skabet er. Vi kan bruge en halv dag på at han kommer og henter mig (tager mig i hånden) går direkte hen til skabet og kigger bedårene på mig mens han peger på skabet.
Her kan det godt være at hans blødsødne mor der, før jeg fik børn, var meget imod for voldsom indtag af sukker, giver ham en digestive kiks eller frugstang. Specielt frugtstangen har jeg det helt dårligt med. REN sukker. Men det kan også være en bolle eller et stykke frugt han peger på. Samme resultat.
Dog har jeg en regel om at han ikke får noget efter kl. 16 da vi spiser aftensmad 17.30. Det går jo ikke at han snacker så meget at han ikke kan spise aftensmad. Der tager jeg kampen med en skrigende unge der kaster sig på gulvet og skaber sig. Han får ikke noget. Basta.
Nå, tilbage til dilemmaet.
Jeg har inden han bliver lagt i seng omkring kl. 19.30 (han er ca. 30 min om at falde i søvn, så det passer med at han sover omkring kl. 20.00) Givet ham lidt aftensgrød i form af A38 med havregryn eller havregrød. Drengen skal jo have noget fedt på kroppen, tænker jeg.
Jeg har bevidst givet ham det relativt sent, så han ikke skulle tro at det er okay ikke at spise aftensmad, fordi han så får noget andet senere. Men jeg ved jo ikke om han alligevel har fanget den.
Skal jeg stoppe med aftengrøden, eller er den fortsat fin?
for at opsumere:
- Hvordan opdrager jeg min 16 måneder gamle dreng ved middagsbordet?
- Er aftengrød en dårlig idé i den forbindelse?
Med venlig hilsen
Eva
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor