Annonce

Annonce

Brev:

Mad til baby på 6 mdr.


28. januar 2018

Alder:
6 mdr.

Mad til baby på 6 mdr.

Hej Helen.

Vi har en datter på 6 måneder. Hun har siden fødsel været fuldammet, og vi begyndte så småt at introducere grød og især vand til hende, da hun var fem måneder... Hun er en sund og stor baby der siden fødsel har ligget to streger over normal kurven i både vægt og højde, og vejede ved 5 mdr. tjek 9 kg. og var 69 cm...

Vand var et stort hit, og det får hun ofte nu i løbet af dagen, også udover til måltider - mor drikker meget vand, og Emma vil gerne have en tår, når mor får... Så det får hun som regel :)

Grød er aldrig blevet det store hit... Vi startede med at give hende færdig grød, både majs og risgrød fra to forskellige mærker, men hun slog ud omkring munden, blev rød og begyndte at klø i ører og øjne... og vendte hovedet væk efter få mundfulde.

Derefter gik vi over til at lave grød helt fra bunden, og har forsøgt både majs- og hirsegrød. Med mit mælk pumpet ud og med mme. Med rigtig smør, plantemargarine og med olivenolie og rapsolie... Men hun viser tydeligt, hun ikke har lyst til at spise det... Vender hovedet væk, og slår ud med armene, og begynder stadig at klø i ørerne... Hun spiser som regel kort efter hun vågner, så det er ikke fordi hun er træt... Vi har også prøvet havregrød - det giver samme reaktion fra hende - hun viser tydeligt at hun ikke har lyst til det.

Når jeg laver grøntsagsmos - hun får af alt muligt forskelligt: gulerod, græskar, blomkål, squash, broccoli - spiser hun med stor lyst og åbner munden og ser glad og veltilpas ud. Jeg laver ren mos og blander ikke med mælk, men har altid fedtstof i... skifter mellem olie, smør og plantemargarine. Hun får ca. 100 ml. Jeg har ikke brugt kartofler endnu, da hun havde lidt bøvl med maven i starten, og var bange for at give hende for meget stivelse...

Hun får ofte lidt frugtmos efterfølgende, og er meget glad for både sveske-, æble- og pæremos, som er hvad vi har prøvet hidtil... Jeg ...


Annonce

... har også haft frugtmost på grøden, men det hjælper ikke på lysten...

Jeg har prøvet at lave øllebrød en enkelt gang, og det gik ok... Hun skulle lige i gang, men spiste godt da hun lige kom i gang, og fik den sidste halvdel blandet med pæremos og så røg det også ned... ( lavede af 2 skiver rugbrød, og 1½ dl. vand, og delte portionen i to og så en sjat mme til at tynde det....

Jeg vil gerne lære hende ikke at amme om natten, men er i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre med vores madrutiner som de ser ud pt...

Vores dag forløber ca. som følger:

Vågner kl. 8 +/- ½ time...

Får tøj på, leger og er vågen i ca. 1½ time hvorefter hun ammes. Nogle dage er hun vågen ca. ½ time herefter inden hun puttes, andre dage puttes hun lige efter. Får typisk lidt vand i løbet af dette tidsrum også inden hun ammes.

Ca. kl. 10 - Sover ca. 2 timer

Ca. kl. 12 - Vågner og får frokost - her har vi forsøgt grød, men er nu skiftet til enten grøntsagsmos el. øllebrød med vand i kop. Får et par skefulde frugtmos til dessert.

Vågen ca. 2-3 timer inden hun ammes og puttes til eftermiddagslur ca. kl. 14-15

Sover igen ca. 1½-2 timer

Vågner, leger og får aftensmad: Ca. 100 ml. grøntsagsmos med vand i en kop. Får et par skefulde frugtmos til dessert. Får ofte en kort ammetår ca. ½-1 time efter sit måltid

Ca. kl. 20 ammes og puttes til natten.

Ca. 23/24 - vågner, ammes og puttes igen

Ca. kl. 3/4 vågner, ammes og puttes igen

ca. kl. 6/7 vågner, ammes og puttes igen

Skal vi blive ved med at forsøge med grød, eller kan hun klare sig uden?

Hvor hurtigt skal vi introducere et ske måltid til morgen også, og hvad kunne dette være?

Skal jeg stoppe med at amme hende efter hendes aftensmåltid? Hun "pjevser" ofte ca. ½-1 time efter et måltid, og signalerer hun gerne vil ammes. Hun ammer ofte kun 5-10 min. og er så klar igen til at lege videre.

Med venlig hilsen
F & L

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Hvor er det skønt at jeg kan skrive til dig og tak for dine altid fyldestgørende og indlevende svar - det savner jeg meget fra min egen sp!

Mange hilsner
Rikke, mor til dreng på 5 måneder


Annonce