Brev:
Søvnassociationer & afbrudt søvn

Hej Helen
Jeg søger vejledning til, hvordan vi lærer vores lille pige på knap 7 måneder at falde til ro i sin egen seng selv.
Kort opsummering af omstændighederne:
- Lille pige fylder 7 måneder 10. februar
- Født ved planlagt og ukompliceret kejsersnit 1 uge for tidligt, da hun vendte forkert
- Sund og normalvægtig, ligger på 55-60% percentilen
- Får MME på flaske og har aldrig kendt andet (jeg fravalgte amning)
- Aldrig haft problemer med fordøjelsen
- Spiste 800 ml i døgnet inden skemad (begyndte for alvor ved 6 måneder)
- Nu skemad tre gange om dagen, vand fra kop og 500-600 ml MME flaske
- Bruger sut
- Meget bestemt omkring hvad hun vil og ikke (!) vil
- Stadig ingen tænder, men har savlet i 3 måneder
- Kan krybe i høj fart og næsten også kravle - generelt MEGET aktiv
- Vi bor i London, og vi har fløjet/rejst med hende mange gange (hun har været 1 måned i Spanien, hvor vi havde lejet en lejlighed og hun har været i Danmark flere gange sammen med os og sovet både på hoteller, hos bedsteforældre og i lånte lejligheder)
- Var dygtig til at sove i lange stræk, da hun var 1-4 måneder og generelt dygtigt til at sove i larm dengang også
- Har været vant til fra hun blev født og indtil 3-4 måneders alderen at blive svøbt (meget normalt praksis i UK), men efter hun begyndte at kunne vende sig om på maven er vi stoppet med at svøbe
- Vi har i lang tid givet hende drømmemåltid omkring kl 23, hvorefter hun har sovet til omkring kl 6. Inden for seneste uger gider hun dog ikke spise sent længere og bliver først sulten mellem 5-7 om morgenen igen.
- Hendes seng er stadig ved siden af vores seng (vi overvejer dog at flytte hende til et andet værelse snart, det virker dog uoverskueligt med antallet af gange hun vågner). Til info kan det ikke rigtigt gøres forsvarligt at tage siden af hendes seng og sætte den op af vores seng.
Problemer:
- Hun kan næsten aldrig falde til ro uden at følgende er opfyldt:
1. Svøbt i dynen (dog løst nok til hun kan bryde ud når hun vender sig i søvne)
2. Sutten på plads
3. Vi ...
... har hende i armene, holder hende tæt og "hopper" op og ned. Vi forsøger at lægge hende i sengen lige inden hun sover, så hun får fornemmelsen af at falde i søvn der, men ofte ender de forsøg i en mindre nedsmeltning hos hende og vi giver op.
- Hun vågner ofte mange gange i løbet af natten (fx 23, 01, 04) og nogle gange formår hun selv at sove videre på maven. Ofte kan hun dog ikke selv falde i søvn i sin seng igen, men med det samme hun bliver lagt over i dobbeltsengen i mellem os falder hun til ro. Hun afviser flasken og er ikke ked af det - bare meget vågen og aktiv, ruller rundt på maven og tilbage, kravler rundt i sin seng og leger med sengeranden. Problemet opstår i at hun alligevel bliver hurtigt træt og derfor begynder at kalde på os og være frustreret i stedet for bare at lægge sig til at sove.
Spørgsmål:
1. Hvordan kan vi lære hende at falde til ro i sin seng?
2. Er det OK hun ikke får mælk hele natten? (ofte 10-12 timer hvor hun ikke er interesseret)
3. Hvad kan man gøre ved de mange gange, hun vågner i løbet af natten, hvis vi altså vil undgå hun permanent flytter over i vores seng?
Bonusinfo - nogenlunde dagsplan:
06:30 MME flaske 110 ml
Sover videre til kl 8
08:30 Grød og evt. frugtmos til dessert, vand af kop
09:30 MME flaske (nogle gange springes denne over fx hvis hun har drukket meget MME fra morgenen af) 110 ml
Formiddagslur 0,5-1 timer
10:30 Mos inkl. kød eller fisk, vand af kop, diverse finger foods
13:30 MME flaske 110 ml
Middagslur 1,5-2,5 timer
17:00 Mos inkl. kød eller fisk, vand af kop, diverse finger foods
19:30 MME flaske og puttes til natten
20:00 Vågner igen og får resten af flasken 210 ml i alt
21:00 Sover ordentligt
(Nogle gange får hun øllebrød i stedet for mos til sit sidste måltid, vi forsøger om det kan give hende mere ro i maven, da mosen giver lidt luft nogle gange. Det har dog ikke gjort nogen forskel på søvnen endnu).
På forhånd stort tak. Håber du har tilstrækkeligt med oplysninger til, at det giver mening for dig at besvare mine spørgsmål.
Bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.