Brev:

Min søns hoved volder problemer!

---

Kære Helen.

Hjælp mig med at forstå min 5 – snart 6 årige dreng. Jeg er mor til en dejlig, kærlig og klog snart skoleklar dreng, der virkelig volder os – og egentlig sig selv - store problemer.
Min søn har altid været en meget eftertænksom dreng. De første år i hans liv var han meget fysisk, og klatrede og hoppede på alt. Han talte enormt hurtigt og viste sig også hurtigt generelt at være meget sproglig begavet. Han spørger om tusind spørgsmål hver dag, og er meget videbegærlig. Han er stædig som bare fanden og lidt af en hidsigprop.
Men her kommer den store udfordring: hans hoved kommer i vejen for mange af de ting, der ellers kunne være rigtig sjove for ham.

Da han blev storebror for snart to år siden, begyndte et af vores helt store udfordringer: at få ham afleveret i børnehave. Han har altid været glad for at gå der, men pludselig kunne jeg ikke få ham ind på stuen om morgenen. Det kunne gå fint hele vejen derhen og også når vi skulle af med tøjet, men ligeså snart øjeblikket opstod, hvor jeg skulle gå med lillebror, ville han ikke afleveres. Jeg har altid forestillet mig det som en knap, der blev tændt inde i ham og sagde til ham: ”hov nu går mor, nu skal du blive bange/ked af det”. Det bundede i intet reelt, men blot en tanke, der opstod, fordi han stod i den samme situation igen – sådan opfatter jeg det.

Det var ofte med skrig og skrål, og pædagoger, der fysisk skulle holde ham tilbage. Det foregik over lang tid, men efterhånden fandt vi på et slags belønningssystem, hvor en god aflevering gav et kryds og X antal krydser udløste en eller anden symbolsk præmie. Det virkede og det har vi haft brug for on/off de sidste par år, også på andre planer.
Især i løbet af det sidste år, er han på nogle områder næsten blevet lidt angstpræget. ...

---

---

... Ting, han måske har gjort mange gange før, vil han pludselig ikke, og uanset hvad vi gør og siger, nægter han.

Her er et par eksempler: Min søn er kommet i den alder, hvor han er begyndt at have legeaftaler med jævnaldrende. Før i tiden har han uden større problemer kunne komme hjem til legekammeraten, også selvom det var første gang, og at han ikke kendte barnets forældre synderligt godt. To gange i løbet af det sidste halve år, har vi oplevet at måtte opgive en legeaftale, fordi min søn pludselig ikke vil med barnets forældre hjem. Og det foregår vel at mærke, når barnets forældre står ovre i børnehaven og er ved at hente dem. Han siger selv om det, at ”det er fordi jeg bliver nervøs og genert, fordi jeg ikke har været der før”, og fordi det er nogle fremmede, der skal hente ham.

Min søn går til svømning og har gjort det hele efteråret. Noget han - efter nogle startvanskeligheder – har været rigtig glad for, og har gjort trofast hver uge i et halvt år. Pludselig har han fået ind i hovedet, at vandet er for koldt og han fryser, og nu kan 10 vilde heste ikke få ham i.

Vi oplever, at han pludselig kan få blokader oppe i hovedet, og bestemme sig for, at der er noget han ikke tør/vil/kan.

Vi har prøvet alt mellem himmel og jord for at få løst hans udfordringer. Det hjælper ikke at blive vred (og det ved vi jo godt, men det bliver man sgu en gang imellem!), det ændrer ikke noget, at vi er søde og støttende, for det samme sker ugen efter (fx det med svømningen) og det hjælper kun nogle gange at give ham en gulerod (kryds-systemet).

Hvad hulen skal vi gøre? Om ganske få måneder skal han starte i skole, og vi kan virkelig godt bliver nervøse for, hvordan han skal klare det uden at hans hoved kommer i vejen for ham.

Med venlig hilsen
Kristina

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---