Brev:
3 mdr. og fladt baghoved

Kære Helen
Jeg har også skrevet til dig vedrørende søvn, men dette spørgsmål drejer sig om fladt baghoved.
Vores datter har fra fødslen haft et fladt baghoved. Måske kan hun være blevet trykket under graviditet eller fødslen? Hun kan i hvet tilfælde dårligt have ligget sig til det. Graviditeten var nem og ukompliceret, men jeg blev sat i gang, da jeg var 14 dage over termin. Igangsættelse gik dog ikke helt som planlagt, jeg fik kraftige hyppige ve’er og vores datter blev skubbet skævt ned, hvilket først blev opdaget efter 19 timer i aktiv fødsel.
Jeg var blevet scannet kort før fødslen og der stod hun umiddelbart helt rigtigt. Men igangsættelsen og de kraftige ve’er må have skubbet hende forkert ned. Hun kom til både at stå skævt og være stjernekigger. Dette blev opdaget, da en erfaren jordmoder undrede sig over at jeg efter 19 timer i aktiv fødsel stadig ikke åbnede mig mere.
Derfor endte det med kejsersnit, da vores pige ikke kunne komme rigtig ned. Vores datter havde stået og trykket hovedet (og muligvis skulder) mod den ene side af livmoderen i de 19 timer, men var ikke påvirket på hjertelyd eller lign. Hun skreg med det samme og kom op heldigvis op til mig og ikke over til en børnelæge. Da vi vidste at vores datter var blevet trykket under fødslen og vi synes baghovedet var fladt, tog vi til en kranio sakral terapeut et par gange for at få tjekket om hun var låst. Men bevægeligheden var helt fin.
Motorisk udvikler hun sig også helt fint, hun er nu 3,5 måneder og holder hovedet selv når vi bærer hende - ...
... både oprejst og liggende. Hun tager ting i hænderne og putter i munden. Hun ligger på maven flere gange dagligt, ofte et kvarter ad gangen. For en måned siden trillede hun også fra mave til ryg flere gange, men det er lidt som om at hun har glemt det igen. Er det normalt og er der noget vi kan gøre for at stimulere hende til dette?
Vi vil rigtig gerne gøre det bedste i forhold til at afhjælpe det flade baghoved. Vi synes desværre ikke rigtig det er blevet ret meget bedre. Indtil videre har vi sørget for at hun ligger så meget på maven som muligt. Vi har forsøgt at ligge hendes hoved skiftevis til den ene og anden side, men hun flytter bare sit hoved og vil helst ligge fladt på baghovedet.
Vi har prøvet med sådan en kilepude, så hun ligger lidt på siden, men hun er for stærk og lægger sig stadig som hun vil. Derfor købte vi for en måneds tid siden en speciel hovedpude fra Mimos. Vi ved at hovedpuder ikke anbefales, men den er lavet sådan at de kan trække vejret gennem puden, selv hvis de skulle vende ansigtet nedad. Hun vil gerne sove med puden. Har du nogen erfaringer med en sådan pude og gør det noget hun ligger fladt på baghovedet når hun bruger denne? Ind i mellem sover hun selvfølgelig med hovedet til siden og når hun er vågen bevæger hun fint hovedet rundt hele tiden, efter lyde, mennesker, legetøj osv.
Er der noget vi selv kan gøre i forhold til det flade baghovedet? Bør vi gå mere til kranio sakral eller evt. prøve kiropraktor, fysioterapeut eller noget andet?
Mange hilsner
en mor til en dejlig datter
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder