Annonce

Annonce

Svar: 3 mdr. og fladt baghoved


30. januar 2018

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til dejlig datter

Tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at jeres datter allerede fra fødslen har haft trykket sit hoved. Hun har stået skævt i dit bækken, og I har fra starten tydeligt kunne se, at hendes hoved ikke havde den facon, som man normalt ville forvente...

Du fortæller, at I med det samme fik hende tjekket af en kranio sakral terapeut, som sagde, at der ikke var nogen problemer med låsninger eller lignende - men hvad har jeres læge og sundhedsplejerske sagt? Det er naturligt vigtigt at sikre sig, at der ikke er kommet problemer til hen af vejen... Selvom hun ikke har haft nedsat bevægelighed i sin nakke ved fødslen, kan det godt være opstået senere, og det kan godt have påvirket hendes halsmuskler og sener, så hun har vænnet sig til at holde hovedet i en bestemt stilling. Har hun været til egen læge, nu da hun blev 3 måneder, og drøftede I problematikken med lægen her?

Hvis hun f.eks. har problemer med stramme halsmuskler, så kan det være en god idé at få en børnefysioterapeut til at se på hende. Fysioterapeuten kan lave nogle udstrækningsøvelser og også vise jer hvordan, så I selv kan gøre det - og det vil også være relevant at drøfte behov for hjælpemidler med en børnefysioterapeut. Som I selv skriver, så anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hjælpemidler som puder, kiler og lignende, men er fladheden eller skævheden meget udtalt, så kan egen læge henvise jer til fysioterapeut eller børneafdeling, for at få vurderet, hvorvidt behandling er nødvendig. Man kan behandle med en hovedformskorrigerende hjelm, hvis nødvendigt. Men det skal lægeordineres.

Ellers er det sådan, at lejringsbetinget skævhed kommer, når hovedet bliver ensidigt belastet, og det betyder, at I skal fjerne pres fra jeres datters baghoved. Det gælder, når hun sover og ligger på ryggen, hvor I aktivt skal gå ind og dreje hendes hoved skiftevis til højre og venstre side, for at sikre, at hun ikke ligger på ...


Annonce

... baghovedet og sover. I kan evt. tage en sok og fylde den med grødris, så I får en lidt tung pose, som I kan lægge ved hendes hoved, så hun holder hovedet på siden.

I skal også være opmærksomme, når hun er vågen. Det er f.eks. uhensigtsmæssigt, hvis hun sidder i skråstol, da hun så også vil have et vist pres på netop baghovedet, ligesom I skal minimere tiden, hvor hun sidder i autostol... Hun skal naturligvis sidde der, når I kører bil, men autostolen skal ikke flyttes med ind i butikker osv., den skal blive i bilen:)

I skal være opmærksomme, når I bærer hende rundt i jeres favn. Det vil være rigtig godt, at hun ikke ligger med baghovedet op af jer eller på jeres arm. Og I skal være opmærksomme, når hun bøvser, spiser osv. At hendes baghoved så vidt muligt er fri for tryk fra jeres krop eller andet, og det er her super godt, at hun nu holder hovedet selv, det vil hjælpe betydeligt - og som I skriver, så skal hun så vidt muligt ligge på maven, når hun er vågen :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange kan det være en god idé at flytte hendes seng eller stille lift eller barnevogn på en måde, så hun bliver optaget af noget, der får hende til at dreje hovedet til siden. I kan evt. hænge uroer eller andet legetøj op, som kan fange hendes interesse og gøre at hun kikker den vej, som I ønsker, at hun skal kikke - og hos jer altså mere til siden end fremad :)

Det lyder som om, at I allerede gør rigtig meget, og det skal I endelig blive ved med. Hovedet tager især facon de første 4 måneder, og det betyder også, at det især er her man kan gøre en forskel... derfor er det vigtigt, at I aktivt forsøger at hjælpe jeres datter til en rund hovedfacon nu. Det betyder dog ikke at løbet er kørt, hvis hun først bliver 4 måneder, sådan er det ikke, men det betyder, at det er godt, at I allerede er opmærksomme fordi det faktisk kan være med til at gøre en forskel :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce