Brev:

Fra mors seng til juniorseng

---

Kære Helen

Det er snart længe siden jeg sidst har haft brug for lidt sparring, men nu er jeg her igen.

Min dreng er nu 2 år og 7 mdr. Han trives og vokser og er generelt set en glad dreng. Han går i dagpleje, hvor børnegruppen har været den samme i et års tid, og han er glad for de andre børn, dagplejemor og for at være der. Sprogligt er han langt fremme - fysisk er han mere forsigtig. Han bruger stadig sut og ble og nægter potte eller toilet.

I den sidste tid har han været meget far-glad, og selvom det er dejligt, at de har et godt bånd, så har det været svært for mig, at jeg blev afvist (og slået) meget hvis jeg vil hjælpe ham. Samtidig er han en dreng med et stort temperament - som mig - og det har også givet lidt gnidninger. Den sidste måned synes jeg dog, at jeg har arbejdet meget med at udvise større tålmodighed, og det er lykkes rigtig godt.

Dog har vi to problemer lige for tiden, så jeg har brug for lidt sparring for at kunne løse op for: Samsovning, der ikke fungerer og putning, der trækker tænder ud.

Han er altid blevet puttet i sin egen seng (og har altid bedst kunnet falde i søvn hvis vi ikke var i lokalet). Han er ofte kommet over i min seng i nattens løb hvis han er vågnet, både da ham ammede, men også efterfølgende. Og det har været helt OK. Men siden han i december var syg med hoste, hvor han vågnede af at han kastede op, har han nægtet at være i sin tremmeseng. Så han er blevet puttet i minside af sengen og har sovet der hele natten. Men nu sover han bare SÅ uroligt, og vores seng er ikke ret stor (og vi kan ikke skifte den ud til en større lige nu). Vi vækker hinanden fordi han fx. får sparket mig (hårdt) i hoved, nyrer, mave osv., med det resultat at jeg vågner med et spjæt og et udråb, der gør at han vågner og bliver forskrækket. Det er i ren refleks jeg vågner, og ofte opdager jeg det ikke før min kæreste siger det - det må være nærmest i søvne.

Putning er det kun mig der duer til (med mindre han er alene hjemme med far, så duer han også). Og her syne jeg det er stukket lidt af for mig. Dels har jeg været lidt for eftergivende med antallet af bøger (nok fordi det har været så hyggeligt at ligge og læse med ham når nu han ellers ikke gider mig resten af dagen, når far er der:o)). Nu er vi oppe på at læse 4-5 stykker, og det tager alt for lang tid. Jeg har svært ved at finde den gode måde at skære antallet ned på, det er jo mig selv der har skabt problemet. Men ned skal det i hvert fald.

Derudover vil han ikke have at jeg forlader lokalet. Som skrevet har han ellers altid faldet i søvn selv, og haft svært ved at falde i søvn når jeg var der. Han ...

---

---

... ligger da også ofte vågen indtil kl. er 21.30, mens jeg ligger musestille ved siden af, og syder af utålmodighed efter at slippe ud af lokalet (jeg duer ikke til at ligge stille i et mørkt rum i 1-1½ time uden at foretage mig noget om helst, og jeg ved jo også at der venter praktiske opgaver nedenunder). Jeg føler mig fanget og kan ikke finde vejen ud.

I starten da han blev puttet i vores seng, var det fint at jeg puttede ved ham i fem minutter, og så kunne jeg sige at jeg lige skulle ned og tisse eller ind og hjælpe far med noget inde på kontoret og kom igen lige omlidt, og så var han faldet i søvn når jeg kom tilbage. Men nu skal jeg bare ligge musestille ved siden af ham.
Det går bare ikke.

Jeg har overvejet to ting:

1) Juniorseng: Jeg tænker at plante ideen om en juniorseng - en sej seng til store drenge, men nyt sengetøj med yndlingsheltene fra Paw Patrole eller lign. Tage ham med ud og købe den og gøre det til en sjov og spændende ting. Sengen skulle stå ved siden af vores seng.

2) Strygetøjsmetoden: Jeg savner bare inspiration til hvad jeg kan lave. Strygning er ikke noget vi rigtig bruger herhjemme, andet end til konfirmation eller bryllup - vi går bare ikke rigtig i tøj der skal stryges. Derudover, så har vi slet ikke tøj i soveværelse eller børeværelset på 1. salen, men i et garderobeværelse i stueetagen i den anden ende af huset. Og til sidst har jeg slet ikke hver dag vasketøj der skal ordnes. Jeg kan heller ikke rigtig stå og lave noget praktisk udenfor døren hvor han kan se mig, da vores soveværelse er indrettet med en underlig vinkel der gør, at reposet udenfor ikke er synligt fra der hvor sengene står.

Igår forsøgte jeg at sætte mig i en stol lidt fra sengen med mit strikketøj og sige at jeg gik ingen steder, men at jeg havde meget travlt med at strikke et par strømper til far, så det sad jeg lige og gjorde. Han accepterede at jeg forlod sengen, men det lys jeg skulle bruge og det at jeg var der var en invitation til snak mente han, så han pludrede løs og stillede spørgsmål og var meget interesseret i hvad jeg mon lavede. Så han faldt først i søvn 21.40 alligevel (og faktisk først da jeg måtte forlade lokalet fordi jeg simpelthen ikke kunne holde mig længere - kunne høre i babyalarmen at han brokkede sig og smågræd, og pludselig blev han stille og så sov han da jeg kom igen).

Det blev en længere smøre, men jeg har brug for andre øjne på vores situation, da jeg ikke synes det kører så godt igen:o( Jeg ville så gerne at der var mere styr på det inden han om tre måneder skal starte i børnehave.

På forhånd mange tak for dit svar!

Kærlig hilsen
Annette

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---