Annonce

Annonce

Brev:

Store problemer med putning


3. februar 2018

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Store problemer med putning

Kære Helen.

Vi har som overskriften siger store problemer med pustningen af vores søn på 25 måneder.

Han har siden han blev født været rigtig nem at putte, men undtagelse af enkelte perioder, men slet ikke som det er på nuværende tidspunkt.

Den sidste måned har han kun ville have at jeg skal putte, det må under ingen omstændigheder være far, så skriger han som om han er blevet kidnappet og kalder febrilsk på mig. Når jeg så putter må jeg under ingen omstændigheder gå ud af værelset for så græder han helt panisk. Så jeg sidder inde hos ham og holder ham i hånden til han sover og det kan tage alt fra 20 min. Til en over 1 time, hvilket jo slet ikke er holdbart. Hvis jeg går skriger han efter mig og jeg får helt ondt i hjertet og er bange for at han får traumer.

Disse problemer er stortset kommet fra den ene til den anden. Faktisk lige deromkring hvor jeg gik på barsel (venter en lillebror med termin 22. Februar).

Vi har altid haft en fast rutine men den er ændret lidt efter jeg gik på barsel, men den ser således ud:

-ca. Kl. 7.00 står vi op vi tager tøj på
- 7.30 havregrød
- ca. Kl. 8.00 vi går over i vuggestuen
- (i weekenden: frokost kl. 11 og puttes til lur kl. 12 og sover oftest ca. 1,5 time)
- kl. 15 hentes fra vuggestuen
- mellem 17/17.30 aftensmad
- ca. Kl. 18 nattøj på og tandbørstning
- efterfølgende aftenhygge med rolig ...


Annonce

... leg og tv
- kl. 19.30 han siger godnat til far, får noget vand, vi læser godnat historie, siger godnat og lyset slukkes (han har en vågelampe tændt til vi selv går i seng), mor sidder hos ham til han falder i søvn.

Han er generelt meget knyttet til mig, da det er mig der er mest sammen med ham, da hans far er langdistance pilot og derfor er væk i perioder, og der har jeg ham så alene.
Når far er hjemme er der altid ham der giver nattøj på og børster tænder i mens jeg fx vasker op og det går rigtig fint, men han vil absolut ikke have at far putter ham. Jeg ved ikke om vi skal tage kampen med ham, altså at far også skal putte, eller om jeg bare skal fortsætte med at putte ham hver dag, vil jo ikke gøre tingene værre!

Vi har for en uge siden taget den ene side af tremmesengen, for at se om det kunne hjælpe ham, og det har det lidt, men han vil stadig ikke have at jeg går fra ham. Og vi har også begyndt at have en vågelampe tændt, så det er ikke er helt mørkt på værelset, som også har hjulpet lidt.

Jeg er jo som sagt gravid og skal føde lillebror lige om lidt og gruer rigtig meget for hvordan det skal gå, når jeg skal være alene med en nyfødt og så Emil, når han er så svær at putte. Jeg ved slet ikke hvordan jeg vil skulle få det til at fungere.

Håber du kan hjælpe os med lidt råd for vi er virkelig i vildrede.

Med venlig hilsen
En mor i vildrede

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce