Annonce

Annonce

Svar: Min datter vil ikke ligge på maven


5. februar 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Pernille

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at din datter skal ligge på maven flere gange dagligt, og jeg kan sagtens forstå, du synes det er frustrerende, når hun bliver så ked af det, hver gang du forsøger... :)

Er du sikker på, at hun ikke har nogle spændinger i nakken eller lignende, som gør, at det er svært for hende og måske direkte ubehageligt for hende at være på maven? Det kan være en god idé at få lægen til lige at kikke hende igennem... måske skal hun henvises til en kiropraktor eller en fysioterapeut, det kan jeres læge vurdere.

Derudover er det rigtig godt, at du forsøger at lægge hende på maven på dig og ikke kun på gulvet. Det kan, som du skriver, være at ligge hen over dine lår, du kan også have hende liggende på din brystkasse, eller du kan bære hende maveliggende i dine arme. Hun kan naturligt ikke trille omkring osv. når hun ligger hos dig på samme måde, som hun kan, når hun ligger på gulvet, så hun skal stadig ligge på gulvet, men det kan måske vænne hende til at synes, det er okay også at være på maven, og hun får stadig styrket sin nakke, når hun ligger hos dig.

Prøv også at lægge hende på maven, når hun ligger på puslebordet, så du udnytter tidspunkter, hvor hun naturligt skal have tøjet af og bliver tumlet med. Du kan med fordel sætte et spejl op på væggen, hvor puslebordet står, så hun kan ligge på maven og kikke på sig selv i spejlet. Du kan også sætte et spejl op foran hende på gulvet, så hun også kan se sig selv og måske dig i spejlet, når hun ligger der.

Nogle gange kan det være en god idé, at du lægger hende på maven på sofaen eller puslebordet og du så sætter dig foran hende, er i øjenhøjde med hende og pludrer med hende osv. imens hun ligger på maven lige foran dit ansigt - du skal her naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ned.

Det er rigtig fint, at du også forsøger at lægge hende på en ammepude osv. Du må også gerne hjælpe hende med at bøje armene ind under overkroppen, så hun kan ligge på sine albuer og ikke ligger og flyver med armene ud til siden. Du må gerne hjælpe hende med at trille fra maven til siden og videre om ...


Annonce

... på ryggen og tilbage igen, så hun ikke kun ligger stille på maven, men også hjælpes med at flytte på sig, når hun ligger der og netop får lidt fornemmelse for, at hun stadig kan bevæge sig

Nogle børn har glæde af en drejeskive/drejetæppe, det laver blandt andet Lamaze. Du kan nogle gange være heldig at finde dem brugt til en god pris...

Det er vigtigt, at hun ligger på maven, fordi det er fra maveliggende stilling, at hun lærer at trille om sin egen akse og også lærer at trille fra mave til ryg og tilbage til maven igen. Det er også, når hun ligger på maven, at hun få styrke nok i ryg og nakke til at kunne begynde at side mere og mere selv, begynder at krybe, senere kravle osv. Derfor kan det være en god idé, at du forsøger at gøre det til en vane, at du altid lægger hende på maven, når du lægger hende fra dig og hun er vågen, så hun starter på maven og efterfølgnede, kan du så vende hende med at trille omkring...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hun må gerne sidde hos jer voksne. Når hun sidder hos jer, så vil hun naturligt blive bevæget og bruge sin krop. Hun vil hos jer ikke sidde passivt og vil kunne læne sig tilbage, hvile sig op af dig og trække sig fremad og øve at sidde mere selvstændigt. Hun vil også kunne holde sit hoved, øve sig i at dreje hovedet mere og mere bevidst efter lys og lyd, ligesom du naturligvis nogle gange vil rejse hende, holde hende imens hun kan hoppe på dit skød osv.... Det må hun gerne.

Men det vil være rigtig godt, at du minimere brug af f.eks. skråstol og autostol. Hun skal naturligvis sidde i autostol, når I kører i bil, men den skal blive i bilen. Autostolen bør ikke tages med ind i butikker osv. Og når I er hjemme, så skal hun som sagt ligge på gulvet og lege, og gerne øve at være på maven :)

Man er nødt til at se din datter for at vurdere hendes styrke i ryggen, og det kan sagtens være, at der slet ikke er nogen problemer :) Er du i tvivl, så kan du bede sundhedsplejersken om at aflægge dig et behovsbesøg, eller måske har sundhedsplejerskerne et åbent hus, hvor du kan trille forbi og lige få din datters motoriske udvikling vurderet og få lidt råd med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce