Brev:
Mere urolig søvn :-)

Kære Helen
Mange tak for svar og gode råd.
Jeg har tidligere skrevet til dig om søskendesamsovning, og vi endte også med at flytte lillebror ind til storesøster, som var meget begejstret for det nye setup. Desværre har lillebror behov for en hånd eller trøst en del gange i løbet af natten, og vi blev trætte af at løbe frem og tilbage. Og så flyttede vi en madras ind til børnene.
Det gik faktisk helt okay. Storesøster lod sig ikke mærke med lillebrors gråd, og han va relativt god til at falde i søvn igen, hvis han vågnede op eller var ked af det, de uger de sov sammen.
Men som du nok kan fornemme, er han kommet tilbage på vores soveværelse. Det er ganske enkelt sådan flest af os får mest søvn hver nat. Og, HVIS han skal op og trøstes i armen (eller til nød op hos os i sengen), er det lidt nemmere at sidde med ham på kanten af dobbeltsengen end på en madras på børneværelset.
Nu er mit spørgsmål, om det kan passe, at han har en ekstra urolig periode lige nu? For vi synes, han vågner mere om ...
... natten, og han er begyndt at vågne helt op og være vågen flere timer af gangen nogen gange. Og det er længe siden, det er sket sidst.
Han er blevet rigtig dygtig til at falde i søvn helt på egen hånd i sin seng. Han får en godnatsang i min eller fars favn, et kram og et kys og så bliver han lagt i sengen og falder selv i søvn i løbet af få minutter. Men om natten kan han vågne og græde af flere omgange, og her virker det oftest kun at komme op til os i sengen - dvs det lader til at handle om tryghed.
Derfor er mit tillægsspørgsmål, om det er en kamp vi skal tage, altså forsøge at holde ham i sengen? Eller om vi skal lade ham komme op?
Når han sover fint igen. lægger vi ham tilbage, og han plejer ikke at være ked af det, når han vågner i sin seng om morgenen.
Til info er han også begyndt at sove lidt mindre (i hvert fald nogen dage) i vuggestuen. Nogen gange kun halvanden time, hvor han for bare nogle uger siden sagtens kunne tage tre timer.
Vi glæder os til at høre dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...