Annonce

Annonce

Svar: Jobstart og nattesøvn


9. februar 2018

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære du

Tak for dit brev :)

Hvor er det dejligt at høre, at det er gået så fint med at vænne jeres dreng til vuggestuen og den store nye verden, som det naturligt er. Det lyder som om, at han stortrives og som om, at I har fundet et rigtig godt sted - og han udvikler sig rigtig meget lige nu både motorisk og mentalt - det er virkelig dejligt at høre :)

Jeres dreng lyder til at være naturligt træt efter en lang dag. Der sker så meget i løbet af dagen, at han har svært ved at sove længere lure - han får de afbræk, som han har behov for, så han netop har energi nok til at opleve og også bearbejde alle de nye stimuli og indtryk, men han har ikke tid til at sove ret meget i løbet af dagen, - tiden skal ikke soves væk.. :) Og så er han naturligt rigtig træt om aftenen og falder derfor omkuld allerede kl 18-18.30 - og han sover umiddelbart godt.

Han trives rigtig godt med denne rytme, han lyder til sammenhængende at få den søvn som han har behov for, for at han kan udvikle sig som han skal - og det er helt naturligt, at han vågner tidligt om morgenen. Når han har sovet ca 11 timers nattesøvn, så kan han naturligt ikke sove mere - og derfor vågner han allerede kl 05...

Hvis det er meget vigtigt for dig, at han ikke starter dagen så tidligt, så er du nødt til at ændre på hans puttetidspunkt. Og det vil, som du selv er inde på, være rigtig svært for ham og også synd for ham, at du kæmper med at holde ham vågen til kl 19, hvor han så vil være overtræt og ikke nødvendigvis sove bedre eller længere, når han så sover. Og som udgangspunkt så skal børn puttes, når de er trætte og har brug for at sove og de vågner som udgangspunkt, når de ikke har brug for mere søvn...

Så hvis du vil ændre ...


Annonce

... på hans puttetidspunkt, så vil jeg anbefale dig, at du prøver at give ham en ekstra lille lur om eftermiddagen. Det vil sige, at han måske kan sove bare en lille halv times tid mellem f.eks. kl 16-17 og derefter vil han så naturligt kunne holde sig bedre vågen om aftenen og hans puttetidspunkt kan komme til at ligge kl 20 i stedet...

Normalt skal man passe på med at lade børn sove efter kl 16, når de først er fyldt et år, fordi det kan betyde, at barnet så begynder at gå meget sent i seng, begynder at få en vågenperiode midt på natten eller begynder at vågne meget tidligt - men jeg synes, ud fra det du fortæller, at det faktisk godt kan være et forsøg værd hos jer. Det lyder som om, at I måske netop kan udnytte dette, fordi det kan hjælpe ham til en lidt senere rytme, hvor han går senere i seng, står lidt senere op - og dagen således bedre kan hænge sammen for jer. I stedet for at han som nu powernapper på vej til vuggestue, så kan du forsøge om du kan få ham til at powernappe lidt på vej hjem fra vuggestue eller når I er hjemme - fordi det faktisk godt vil kunne gøre en forskel hos jer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ellers tænker jeg, at tiden naturligt også vil arbejde lidt for jer. I takt med at han bliver ældre og vænnes mere og mere til dagligdagen i vuggestuen, sover og spiser, leger og er aktiv osv. på samme tidspunkter som de andre børn, så vil hans rytme naturligt ændre sig, og han vil måske begynde at sove lidt længere lure, så han igen kan nøjes med to lure dagligt, og hvor hans middagslur måske vil have en længde, som gør at han kan holde sig igennem eftermiddagen og stadig komme senere i seng end nu...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce