Brev:
Far på barsel - 10 mdr.

Hej Helen
Min kæreste og jeg har læst mange af dine svar og har nydt at kunne søge råd herinde.. tak for det!
Nu har jeg, faren, brug for din hjælp, så håber du kan give nogle gode råd til mig også.
Vores søn på 10 mdr er glad, generelt nem, meget rytmisk dagligdag med faste tidspunkter for søvn samt mad osv. Sover stort set igennem hver nat men enkelte opvågninger men falder hurtigt i søvn igen. Han sover stadig i mellem os da det bare har virket bedre siden han omkring 5 måneders alderen ikke gad sove i sengen ved siden af mor, så nu har han sovet imellem os lige siden, hvilket fungere men han skal ind til sig selv snart. Men da vi ved at han pt er i tigerspring nr.7 og jeg, faren, lige er påbegyndt på 2 måneders barsel fra d.1/2 til 9/4,(starter i vuggestue d.3/4) venter vi lige lidt endnu. Måske begynder vi i marts.
Mit problem lyder måske underlig og måske ikke noget du har stødt på før?
Men jeg havde i forbindelse med fødslen en lille fødselsdepression, mente vores sundhedsplejerske. Jeg kunne simpelthen ikke “finde mig tilrette” i den nye ekstreme verden som forældre. Total konstrast til det liv før. Jeg savnede friheden osv. Skal ikke lyde ondt selvom det måske lyder sådan, men sådan havde jeg det. Græd nogle gange og brugte min kærestes støtte meget. Det tog nogle uger men har hele tiden kunne mærke helt inde at jeg har til tider svært ved at være alene med vores søn. Elsker ham og elsker hans smil men ansvaret og alt mulig er overvældende.
Nu står jeg så i den situation at ...
... jeg har været på barsel i over en uge og brød sammen igår da han ikk ville sove.
Jeg har hver dag i denne uge snakket med min kæreste når hun er kommet hjem fra arbejde og prøvet at sætte ord på hvad det er der gør at jeg ikke føler mig tilpas i rollen når jeg er alene. Hvis jeg skal samle alle tankerne er det nok disse ting jeg føler mest:
- Friheden er væk
- Gør jeg tingene rigtigt? Tvivl
- Hvad nu hvis det ikke lykkes at putte, made osv? Hvad gør jeg så?
- Svigt og angst
Jeg kigger hele tiden på klokken og glæder mig til min kæreste kommer hjem. Jeg nyder når jeg går en tur med vores søn, som ofte bliver 30-60 min da jeg så har kontrol og han observere omgivelserne. Jeg vil gerne nyde tiden men synes jeg ikke jeg gør.
Jeg synes det er skide irriterende og svagt da jeg burde nyde tiden med vores søn I stedet for at tælle minutter til at han skal putte, spise eller en gåtur for der ved jeg nogenlunde hvad der skal ske og der føler jeg mere tryghed. Tiden imellem de faste rytmer kan jeg ikke lide. Medmindre han sidder og leger selv, så er det okay, men føler ærligtalt ikke jeg kan/gider (lyder forkert) lege med ham og aktivere ham.
Jeg er psykisk ude i torvene og håber du kan give et råd.
Har du hørt noget lignende før?
Min kæreste og jeg snakkede kort igår om professionel hjælp af en psykolog fx eller om jeg bare skal knibe ballerne sammen, tage mig sammen, bide i det sure æble og se tiden an?
Jeg håber du kan finde hovede og hale i min besked!
På forhånd tak for hjælpen!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder