Annonce

Annonce

Brev:

Fladt baghoved, amning og forstoppelse


1. maj 2005

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Fladt baghoved, amning og forstoppelse

Kære Helen,

Tak for en rigtig god brevkasse! Jeg bor i udlandet, hvor man ikke bliver fulgt af en sundhedsplejerske og har derfor stor gavn af dine svar.

Jeg har en datter på 4 måneder og 1 uge nu, som har fået et fladt baghovede. Jeg har fra starten været opmærksom på, at hun drejede hovedet til begge sider, når hun sov (på ryggen), men nu synes jeg altså, at hun har fået et fladt baghovede alligevel med en noget toppet form bag ud til. Det kan måske skyldes, at jeg først begyndte at ligge hende på maven, når hun var vågen, fra 2 måneders alderen? Så nu træner vi mave position, og det går rigtig godt. Dog lægger jeg hende til at sove på siden - både i barnevognen og i sengen om aftenen - i håb om, at det flade baghovede fortager sig. Vil det hjælpe - og er det for farligt? Vil hun vokse fra sit flade baghovede? Jeg er bekymret for, om det er for sent, at gøre noget ved det.

Mit næste spørgsmål drejer sig om amning og første skemad. Jeg ammer 100 %, og det har fungeret rigtig godt lige fra starten. De sidste par uger har hun dog spist meget mindre, end hun plejer, og mine bryster er slet ikke så interessante som før. Hun virker ukoncentreret, vil hellere lege med mine fingre, min bluse, mit hår osv, samt bliver forstyrret af lyde, som før hen ikke generede hende. Hun spiser faktisk bedst om aftenen, hvor hun er rigtig træt, samt ved hendes midnatstår og tidlig morgentår, hvor hun halvsover. Jeg mener at have mælk nok i ...


Annonce

... brysterne, da hun jo spiser igennem om natten. Dog har jeg ikke prøvet at malke ud og har faktisk mindre fyldige bryster end i starten. Vi har nu 27 grader. Min datter sveder meget, og jeg synes, at hendes fontanelle sænker sig, når hun ikke har spist særlig meget. Hun sidder med ved måltiderne og studerer mig og min mand nøje, når vi spiser (tygger). Vil meget gerne have fat i min tallerken og bestik. Drejer det sig om disse "appetit-spring" eller er hun ved at være klar til sin første skemad? Jeg er bange for, at hun ikke får væske nok i denne varme.

Mit sidste spørgsmål drejer sig om forstoppelse. Min datter virker til tider obstiperet. 4-5 gange har jeg oplevet, at der er gået 1 uge imellem, at hun har afføring. Er dette normalt med modersmælk? I sidste uge var der så gået 10 dage siden sidste gang, og hun virkede påvirket af det. Jeg tog termometeret, og det væltede ud af hende i store mængder. Da jeg så skiftede bleen gangen efter, var der en stor klumpet afføring. Jeg har lactose intolerans og vil derfor høre, om det kan være årsagen til min datters forstoppelse. Ofte fornemmer jeg nemlig, at min datter har de samme tegn på samme tidspunkt som mig på en lactose intolerans, når jeg ikke har overholdt min lactose fri kost. Kan dette passe? Kan min datter få lavet en lactose test, inden hun skal begynde på skemad?

Det var mange spørgsmål, Helen. Men jeg håber, at du kan være mig behjælpelig.

På forhånd tak,
Kærlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce