Annonce

Annonce

Svar: Night terror - måske


19. februar 2018

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev :)

For at starte med dit sidste spørgsmål først - nej, jeg synes ikke det altid skal være den samme som putter lillebror. Det lyder som om, at det fungerer godt hos jer, at I skiftes til at putte, og storesøster oplever dette som fair, hvilket også er vigtigt. I skal dog naturligvis begge sig godnat til børnene, for det vil virke mærkeligt på lillebror, hvis mor er der, og mor så ikke vil sige godnat af princip, fordi "i aften er det far". Derfor er det fint, at I skiftes til f.eks. at børste tænder, putte og læse godnathistorie, men I bør begge komme ind, kysse og sige godnat...

Det kan sagtens være sygdom, som gør at lillebror lige nu sover så dårligt, vågner, græder, skriger, sparker og næsten virker hallucineret... Det kan f.eks. godt skyldes både feber og smerter. Men der er naturligvis også den mulighed, at det handler om natteskræk eller nightterror, som I selv er inde på....

Det opstår ofte omkring 18 måneders alderen og det passer med jeres dreng netop nu.
Man mener, at det kan skyldes et umodent nervesystem, hvilket betyder, at barnet har svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og derfor har svært ved at lukke helt ned under søvn - derfor slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte reagerer med fysisk uro - sætte sig op, rejse sig, slå ud efter nogen eller noget, skubbe os væk osv., fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn...

Og det lyder faktisk meget, som I beskriver. Nogle gange sidder han op, andre gange står han på gulvet, han rækker ud efter jer, men afviser ...


Annonce

... jer også - og det lyder som om, at han på den ene side sover, eller i hvert fald er rigtigt træt og egentlig gerne vil videre i søvnen, men måske er han blevet vækket af, at I har taget ham med ned i stuen, og han bliver derfor yderligere forvirret, frustreret og afvisende overfor jeres kontakt... Han er nemlig ikke selv bevidst om at han får et anfald af natteskræk - det foregår imens han sover, så hvis han bliver vækket, så vil han blive forvirret og kan nogle gange godt opleves vred - simpelthen fordi han jo lige sov så godt, så hvorfor har I nu taget ham med ned i stuen... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det bedste vil normalt være, hvis I kan forsøge at hjælpe ham videre, hvor han er. Altså få ham lagt ned i seng igen og hjælpe ham videre ind i søvnen uden at snakke for meget og uden at blive en del af hans drømmeaktivitet. Er hans anfald meget voldsomt og føler I det nødvendigt at tage ham op og vække ham (sådan er det nogle gange), så er I nødt til at give ham tid til at finde roen og falde i søvn igen. Og det kan godt nogle gange være nødvendigt at gå i stuen, som I har gjort, men her må I så vente på at næste søvntog kommer forbi, før han atter er parat til at sove og nogle gange kan der godt gå en time med det - netop fordi han er blevet vækket. Og I må prøve at vurdere, hvor meget nærhed han kan håndtere lige der. Om han er parat til at sidde hos jer, eller måske vil have større glæde af at ligge på sin dyne ved siden af jer imens I synger lidt for ham, nusser hans fødder eller lignende... Men som udgangspunkt - prøv om I kan hjælpe ham videre i søvnen, hvor han er :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce