Svar: Sushi til børn
Kære Anja
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sushi til børn før de er forholdsvis gamle (5-6 år). Rå fisk kan indeholde parasitter (rundorme), der kan overleve, når de spises af mennesker. I kroppen kan rundormene trænge ud af tarmsystemet og ind i bughulen, så man kan få bughindebetændelse. Derfor skal rå fisk forarbejdes sådan, at parasitterne dræbes, inden man spiser fisk.
Fisk kan også være forurenet blandt andet med dioxin og kviksølv, men der er fangstforbud der, hvor forureningen er størst. Fødevarestyrelsen vurderer, at sundhedsgevinsten ved at spise flere og varierede fisk er mærkbart større end risikoen ved forurening.
Dog bør kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammende samt børn under 14 år holde igen med med større portioner af rovfisk: tun, rokke, helleflynder, oliefisk(escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Børn under 3 år må højst få 25 gram om ugen. Dåsetun ...
... har dog generelt et lavere indhold af kviksølv, idet dåsetun typisk er fremstillet af små tunfisk, som dermed ikke har ophobet så meget kviksølv.
Når man anvender rå fisk, for eksempel råmarineret og gravet laks samt fisk i sushi-retter, skal fisken have været frosset ned i et døgn ved minus 20 grader for at dræbe eventuelle snyltere (parasitter og orm), der eventuelt kan være i fiskekødet. Og selv om man gør dette, så anbefales det stadig ikke til små børn.
Når alt det er sagt, så er det dog også vigtigt at sige at fisk jo også er sundt og vigtigt. Fisk er sundt, fordi de indeholder nogle sunde fiskeolier (omega-3 fedtsyrer), D-vitamin, jod og selen. Ved at spise fisk nedsætter man risikoen for blandt andet hjerte-karsygdomme. Det er derfor fortsat vigtigt at spise fiske og også at give sit barn fisk, det skal bare være i passende mængder og det skal ikke være rå fisk.
Håber dette skabte lidt overblik:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

