Brev:
Søvn hos 14 mdr gamle tvillinger
Kære Helen
Min mand og jeg kæmper rigtig meget med søvnen hos vores tvillinger og kunne virkelig godt bruge lidt hjælp til at komme videre herfra. Jeg beklager på forhånd et rigtig langt brev!
Vi har en pige og en dreng på 14 mdr., der har været rigtig meget plaget af sygdom det sidste halve år. Inden da (juni/juli) var vi nået til et punkt hvor de så småt var ved at lære at sove igennem i egen seng og endda faldt i søvn på 10 min helt selv. Så ramte de første mellemørebetændelser og siden da har både putning og nattesøvn været et stort kaos.
De startede i vuggestuen i oktober og siden da har de haft 6 uger uden sygdom, resten af tiden har været mellemørebetændelser, øjenbetændelser, influenza, lussingesyge, halsbetændelse, omgangssyge osv. De har fået maske 2 gange om dagen pga astmatisk bronkitis og har nu begge fået lagt dræn. Masken er vi endelig stoppet med for nogle uger siden. Efter to mdr i en kæmpe institution hvor de begge endte med at blive for stressede til at vi kunne sende dem afsted med god samvittighed, fik vi dem rykket over i en lille institution som de nu er rigtig glade for.
Med institutionsskift, ikke mere maske og dræn til begge børn er vi egentlig ved at være ovre alle udfordringerne, men søvnen kan vi stadig ikke få styr på. Siden vuggestuestart har drengen sovet inde hos os i vores seng fra omkring kl 22 og siden midt december, hvor pigen blev ramt af voldsom mellemørebetændelse, har hun også sovet hos os fra omkring samme tidspunkt. Vi sover derfor i hver vores ende af huset med hver vores baby for hver især at få mest mulig søvn om natten. De bliver dog begge puttet i egen seng om aftenen (på hver deres værelse, i et forsøg på at undgå at de forstyrrer hinanden under putningen), og vi forsøger så vidt muligt at hjælpe dem til at sove videre i egen seng hver gang de vågner.
De er herudover velfungerende, stortrivende børn der spiser og sover rigtig godt i løbet af dagen og løber rundt i hele huset dagen lang.
Vores rutine er som følger:
ca 6.30 - vågner, bliver skiftet, får morgenmad (grød og brød og vand)
ca kl. 8 - vuggestue
Sover lur ca fra 11.30-13.30 (E. typisk 2-3 timer, O. 1,5-2 timer)
mellem 15 og 16 - ...
... hentes, hjem og få eftermiddagsmad (brød, frugt, ost, etc.)
kl 17 - aftensmad med familien - de spiser det meste!
kl. 18 får de nattøj på og vi prøver ikke at lege for vildt med dem. (2 dage om ugen kommer de i bad først)
ca 18.30 er de megatrætte og får tandbørste og tages ind på hvert deres mørktlagte værelse, lægges i sengen og får en flaske (210 ml mme fortyndet).
O. har behov for at jeg står ved ham, nogle gange aer ham eller synger en sang, og så falder han i søvn på 5-15 min som udgangspunkt. Hvis man bare prøver at gå fra værelset, bliver han helt hysterisk og utrøstelig.
E. er typisk mellem 30-60 min om at give sig hen, men er typisk ikke afhængig af at man bliver hos hende. Hun kan være møgtræt, men ligeså snart hun kommer ind i sengen er det som om hun ikke kan finde ro i kroppen og nærmest kickstarter sig selv vågen igen og holder så fest indti hun dejser om af træthed. De sidste par nætter har hun dog i stedet skreget i en time efter flasken for så til sidst at give sig hen til trætheden.
Herfra ved vi aldrig hvor længe vi kan sidde i sofaen før 'helvede bryder løs' - men på et tidspunkt mellem 20 og 24 bliver de så kede af det at de må tages med i seng (som sagt i hver sin ende af huset) og deres skrigeture kan nu på trods af dette vare op til 2 timer, hvor de vrider sig fra en og kun bremses af at de putter helt tæt og ser videoer af sig selv og hinanden på min mobil indtil de er faldet helt til ro. Det er som om at de slet ikke kan hjælpes til at komme ud af affekt når de har deres skrigeture uden mobilen, hvilket jeg tænker er en rigtig uhensigtsmæssig rutine at lære dem. Herudover ender det ofte med at vi må bytte baby i løbet af aftenen fordi de er så morsyge at det kun er mig der kan trøste dem.
Vi har fået tjekket ørerne igen, og er sikre på at de ikke fejler andet end snotnæser, så vi forstår ikke helt hvad alle skrigeturene handler om efterhånden. Men vi har virkelig snart brug for at få lidt ro på, for det er ved at blive umuligt at passe arbejde, eller have noget der minder om et socialliv og tålmodigheden om natten er virkelig ved at være tyndslidt!
Har du mon nogle gode input?
Kærlig hilsen
en meget træt tvillingemor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.