Annonce

Annonce

Brev:

Spise og søvn rutiner


1. marts 2018

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Spise og søvn rutiner

Hej Helen

Vores søn på 15mdr startede i vuggestue slut oktober sidste år, på det tidspunkt fik han både almindelig mad samt sutteflaske med MME. Vi trappede gradvist MME væk og skiftede det ud med alm mælk (da han blev 1 år) blandet med vand på sutteflaske. Det har vi for nyligt også trappet helt ud, så nu får han kun væske på kop og det fungerer fint.

Siden han startede i vuggestue er han så også begyndt at have en meget anderledes sove og spiserytme. Han er jo naturligvis meget træt og også tvær når han kommer hjem og kan slet ikke overskue at spise aftensmad, når vi endelig kommer hjem (uanset om det er kl. 16, 16.30, 17 eller senere at vi prøver). Hvis vi er heldige kan man måske lige få presset en banan i ham, men han er også meget selektiv i forhold til hvad han “gider” spise.

Pt kan han derfor som regel ikke holde den kørende til meget længere end kl. 18, herefter falder han så nemt i søvn selvom han ikke rigtig har spist noget særligt, det resulterer i at han vågner og er frisk mellem kl. 03-05 om natten (oftest tættest på kl. 03, hvilket jo selvfølgelig sætter min mand og jeg i en meget hård situation, da vi jo også begge skal op på arbejde).

Vi føler selv at vi har prøvet alt og føler os efterhånden rimelig magtesløse. Vi har både prøvet at trække ham lidt i det omfang vi nu kan om aftenen hvilket ender i samme resultat (bare mindre søvn) og også tilbyde ham diverse mad inden han skal sove uden held, men der er bare intet at stille op. Vi har også prøvet at tage noget mad med ...


Annonce

... til ham til turen hjem fra vuggestuen, men det er han heller ikke interesseret i. Desuden prøver vi meget ihærdigt også at få ham til at falde i søvn igen når han vågner om natten, men det er også helt umuligt og det er heller ikke altid at han gider spise/er sulten når han vågner.

Til info spiser han så også super godt ovre i vuggestuen, han drikker også godt med væske både der og herhjemme. Så vi er ikke bekymret for at han får nok mad, men det er jo stort set så kun i vuggestuen at han får dækket sit behov for mad, hvilket vi jo egentlig også tænker er lidt uholdbart.

Han sover 1-2 lure derovre alt efter hvornår han er vågnet om morgenen, så han får som regel samlet set ca 3 timers lur i vuggestuen fordelt på dagen. Uanset hvordan han sover derovre er han altid træt ved 18 tiden herhjemme.

Vi ved godt at i denne her tid sker der jo selvfølgelig en masse i forhold til hans udvikling, både fordi der er en masse nye indtryk han skal rumme, men også i forhold til skiftet fra flaske til kun alm mad, samt at han også stort hele tiden har tænder på vej.

Det vi så egentlig har brug for råd om er om det er meget normalt at det er sådan nogle børn bare er på det stadie af deres liv og at vi altså bare skal indfinde os med at det bare er sådan vores liv er lige nu?
For han får jo som jeg har læst mig til nogenlunde den mængde søvn et barn på hans alder har brug for.

Eller er der noget vi ellers specifikt kan gøre for at vende den “onde” cirkel?

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Pernille

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce