Svar: 2 årig der ikke vil falde i søvn
Kære Lise
Tak for dit brev og velkommen tilbage :)
Det er nogle andre ting, som spiller ind hos jer nu, hvor jeres dreng er 2 år gammel, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng er meget bevidst, med den alder han har, og det betyder blandt andet, at du f.eks. kan begynde at lave små aftaler med ham om, at han skal "lægge sig ned", "lægge sin sut på puden" osv. som du fortæller, at I er begyndt på. Han er dog også meget bevidst om, hvad det er der skal foregå, når han skal sove, og det han har lært og lærer lige nu er, at det faktisk skal tage 1.5 time at falde i søvn.
Han tror, at det er sådan det skal foregå, når han puttes - at I sidder der, han står op og holder fest, I rejser jer, går ud, han kalder på vand, smider med sutten, I sidder der, hopla igen... Og det er ret vigtigt, at han nu lærer, at når han skal sove, så består det af et ritual, som varer ca 15 minutter.
Derfor vil min løsning være, at I ikke putter ham før I ved, at han med sikkerhed vil kunne sove inden for ca. 15 minutter, og at I her bruger det ritual, som I gerne vil have, at han skal kunne falde i søvn med - at I sidder der, læser godnathistorie og han lægger sig til at sove med sin sut og sin bamse... Og det betyder, at I ikke skal putte ham før kl 21.30, hvis han ikke sover før.
Det er samtidig vigtigt, at han stadig kommer op til samme tid om morgenen. Det er ikke meningen, at han ...
... skal forlænge sit stå op tidspunkt, og det er også vigtigt, at hans middagslur holdes på 2.5 time, som han normalt trives med. Det er altså heller ikke meningen, at han skal forlænge sin dagssøvn. Det er nattesøvnen og altså søvnen om aftenen som skal forlænges.
Og derfor skal I så gradvist rykke hans puttetidspunkt frem. Det vil sige, at I putter ham kl 21.30 og derefter kl 21.15, så kl 21.00, 20.45, 20.30 - indtil I rammer det tidspunkt, som I regner med vil være hans egentlige puttetidspunkt fremadrettet. Og det tager tid og kræver stor tålmodighed. I skal regne med, at det nok tager 5-6 uger, for I kan ikke flytte puttetidspunktet aften efter aften. Nogle aftener vil I skulle bibeholde samme tidspunkt, og så pludselig en aften, vil I kunne putte ham tidligere, men aftenen efter, rykker hans tidspunkt sig igen og han skal atter puttes lidt senere. Derfor tager det tid og det er også en forudsætning, at jeres dreng ikke bliver syg undervejs, skal skifte institution, I skal flytte eller have en lille ny eller andet. Hverdagen skal være så stabil som muligt.
Og det betyder også, at I skal samarbejde med vuggestuen om at holde fast i dagsrytmen og at de fortsat tilbyder ham ca 2.5 times middagslur - men ikke mere. Det lyder dog som om, at I er gode til at samarbejde omkring jeres drengs behov, så det er super godt.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham :) Og held og lykke med putteprojektet.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

