Annonce

Annonce

Svar: Min søns udvikling


6. marts 2018

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære lidt bekymrede mor

Det er rigtig godt, at du har fået sundhedsplejersken til at vurdere din dreng, for det er naturligt lettest at vurdere hans udvikling, når man kan have ham i hænderne og se ham.

Det er meget vide rammer, når man skal vurdere et barns motoriske udvikling - spændet går ofte mellem 3-6 måneder, og det betyder, at nogle børn vil kunne visse ting, når de er 4 måneder gamle, som andre først kan når de er 6 måneder gamle, og begge dele er stadig inden for normalområdet... det vigtige er, at du kan fornemme, at der hele tiden sker en udvikling med din dreng, at hans udvikling ikke går i stå, og det lyder faktisk som om, at der er sket motoriske fremskridt siden du skrev til mig sidst. Det er sandsynligvis også derfor, at der ikke er nogen alarmklokker, som har ringet hos jeres sundhedsplejerske.

Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at han er blevet tydeligt stærkere i sin nakke og har fået langt større hovedkontrol. Og i forhold til at han kun er 4 mdr. gammel, så er jeg derfor ikke så bekymret for at han ikke kan holde sit hoved 100% i alle positioner.

Jeg er heller ikke så bekymret for, at han endnu ikke har fået øje på sine fødder. Dette gør mange børn først, når de nærmer sig 6 måneders alderen. Det er naturligt, hvis han lige nu griber lidt usikkert, og det stadig er svært for ham at kontrollere hans hånd og fingerbevægelser, men i løbet af de næste 1-2 måneder skal han gerne begynde at kunne holde på f.eks. en rangle og skifte den fra hånd til hånd og også bevidst putte den i munden.

Du nævner, at han ikke "glor" på hænderne og kun rækker ud efter ting, når han ligger på ...


Annonce

... ryggen.. og det kan sagtens være helt normalt, men det kunne være en idé lige at overveje hvordan hans øjenkontakt ellers er - følger han andre ting med øjnene, hvordan er samspillet med ham osv. Det kunne jo være at han havde svært ved at se...

Du nævner, at han tidligere har været til kiropraktor, hvor jeres sundhedsplejerske har anbefalet dette igen - handler det om, at han ikke støtter på benene. Jeg synes, at han med den alder han har nu, meget gerne må støtte på sine ben - de skal helst ikke være som gele under ham. Du skal have lidt fornemmeles af, at der er kraft i benene og at han har lyst til at bevæge sig, ligge og sparke, bruge underkroppen lidt... Det kunne være, at han havde nogle spændinger eller lignende som kunne forklare, hvorfor han ikke gør det. Det er dog normalt, at det først er omkring 6 måneders alderen, at nogle børn for alvor begynder at hoppe på benene....


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Da du lyder bekymret, så synes jeg, at du skal kontakte jeres læge og bede længe om at vurdere jeres dreng en ekstra gang - og tale med lægen om, hvilke muligheder der er hvor I bor. Måske kan du blive henvist til en fysioterapeut, som kan hjælpe med nogle øvelser eller lignende, der kan styrke jeres drengs motorik. Det kan også være, at der er forskellige motorikhold for forældre og babyer eller andet, som du kan tilmelde dig :)

Der er ikke en masse alarmklokker som ringer, men jeg forstår godt, hvad du skriver og jeg synes det er vigtigt, at man tager forældres bekymring alvorligt. Derfor er min holdning, at det er bedre at undersøge jeres dreng en gang for meget...

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre - fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce