Svar: Søvnbehov - river og bider, del 2
Hej med dig
Det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig/jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.
I fortæller, at jeres datter ofte kan sidde og spænde i kroppen. Hun gør det, når hun sidder i sin høje stol, hun gør det, når hun sidder i autostolen. Hun gør det også, når hun ligger ned - når hun ligger i barnevognen, og når hun ligger i sin seng. Hun spænder op i hele kroppen, hun kører med benene, og hun bliver svedig på meget kort tid. I oplever, at hun gør det, hvis hun keder sig - og at I nogle gange godt kan aflede hende, få hende på andre tanker, så hun kommer væk fra at gøre det...
I har fået at vide, at det virker som om, hun selvstimulerer, og det lyder rigtigt. Det kunne faktisk godt lyde som om, at hun måske onanerer... Det er meget normalt, at børn onanerer, og for børn hænger onani ikke sammen med sexualitet på samme måde som hos os voksne. Hvis jeres datter onanerer, så gør hun det, fordi hun oplever det som noget dejligt, hun har fundet ud af, at det gør hende godt tilpas at 'spænde op i kroppen og på den måde stimulere sig selv". Nogle børn kan f.eks. også finde på at "humpe" på en pude eller ligge og rokke på armlænet på sofaen eller lignende... Hun gør det, fordi det er rart, og hun ser det på ingen måde som noget forkert.
Det lyder som om, at tendensen til at onanere eller selvstimulere er øget igennem den sidste tid, og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede hende og få hende væk fra at gøre det for meget. Prøv at invitere hende til, at I laver noget sammen, så hun glemmer sin tendens til at skulle spænde op i kroppen. Så behovet for at gøre det bliver mindre, og det på den måde kommer til at fylde mindre i hendes hverdag.
Det kan også være en idé, at I kontakter en børnefysioterapeut eller børneergoterapeut med speciale i børn med sanseintegrationsproblemer. Det er ikke sikkert, at jeres datter har problemer med sin sanseintegration, men hun kan stadig godt have glæde af f.eks. børsteøvelser eller lignende, som I kan vejledes i at lave. Når man laver børsteøvelser, så bruger man en speciel børste på barnets krop. Sanseintegrationsøvelser kan også bestå i, at man udfordrer barnet til at gå igennem en forhindringsbane. De fleste børn oplever det ret sjovt og ser træningen som en leg - selvom de bliver udfordret...
Børn med sansemotoriske problemer kan ...
... have forskellige symptomer - billedet er derfor ikke altid det samme. Nogle børn reagerer f.eks. på tøj der strammer, de kan mærke vaskemærker i tøjet, og man er nødt til at klippe disse af, eller de protesterer voldsomt, når man spænder selen i autostole eller lignende.
Nogle børn har det svært med mad - det er svært at spise med fingrene og de bryder sig ikke om at mærke maden omkring munden. De kan også have svært ved at lege i sandkasse, fordi det er meget ubehageligt at mærke sandet i hænderne.
Nogle børn har svært ved berøring. De har svært ved at blive rørt ved, og har også svært ved at mærke, hvad der føles rart ved andre. Det betyder, at de kan have svært ved at fornemme, hvor hårdt man skal trykke, når man f.eks. gerne vil kærtegne på en rar måde... Nogle børn har svært ved at fornemme deres krops grænser og kan f.eks. finde på at slå ud efter nogen, som kommer for tæt på...
Man oplever ofte også, at børn med sanseintegrationsproblemer har svært ved at være i ro. Det er som om, at kroppen hele tiden er i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro...
Der er også børn, som har en særlig overfølsomhed overfor lys, lyd og lugt. De kan have det svært i større forsamlinger, det kan have svært ved at skifte situation - det kan være svært bare at bevæge sig fra grøntsagsafdelingen til fiskeafdelingen og videre til parfumeafdelingen i supermarkedet på grund af de forskellige lugte... ligesom lyset, alle menneskene osv. bliver for overvældende for dem.
Nogle børn har problemer med deres balance og vil ikke klatre op, bryder sig ikke om at gynge eller i det hele taget at være i bevægelse. De kan få det dårligt, få kvalme og føle sig svimle, når man f.eks. placerer dem højt eller løfter dem op på en gynge....
Jeg kan, ud fra jeres brev i dag, ikke lade være med at tænke på, om noget sådan måske kunne gøre sig gældende hos jer. Det er rigtig fint, at I allerede har kontakt med en fysioterapeut - prøv at tale med ham/hende om sanseintegrationsproblemer og muligheder for at hjælpe jeres datter på dette område. Hvis den nuværende fysioterapeut ikke ved nok om det, så kan I søge privat hjælp. Der er som sagt både fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har specialiseret sig i at hjælpe børn, som har lidt udfordringer med deres sanseintegration :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.