Svar: Søvnbehov - river og bider, del 2
Hej med dig
Det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig/jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.
I fortæller, at jeres datter ofte kan sidde og spænde i kroppen. Hun gør det, når hun sidder i sin høje stol, hun gør det, når hun sidder i autostolen. Hun gør det også, når hun ligger ned - når hun ligger i barnevognen, og når hun ligger i sin seng. Hun spænder op i hele kroppen, hun kører med benene, og hun bliver svedig på meget kort tid. I oplever, at hun gør det, hvis hun keder sig - og at I nogle gange godt kan aflede hende, få hende på andre tanker, så hun kommer væk fra at gøre det...
I har fået at vide, at det virker som om, hun selvstimulerer, og det lyder rigtigt. Det kunne faktisk godt lyde som om, at hun måske onanerer... Det er meget normalt, at børn onanerer, og for børn hænger onani ikke sammen med sexualitet på samme måde som hos os voksne. Hvis jeres datter onanerer, så gør hun det, fordi hun oplever det som noget dejligt, hun har fundet ud af, at det gør hende godt tilpas at 'spænde op i kroppen og på den måde stimulere sig selv". Nogle børn kan f.eks. også finde på at "humpe" på en pude eller ligge og rokke på armlænet på sofaen eller lignende... Hun gør det, fordi det er rart, og hun ser det på ingen måde som noget forkert.
Det lyder som om, at tendensen til at onanere eller selvstimulere er øget igennem den sidste tid, og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede hende og få hende væk fra at gøre det for meget. Prøv at invitere hende til, at I laver noget sammen, så hun glemmer sin tendens til at skulle spænde op i kroppen. Så behovet for at gøre det bliver mindre, og det på den måde kommer til at fylde mindre i hendes hverdag.
Det kan også være en idé, at I kontakter en børnefysioterapeut eller børneergoterapeut med speciale i børn med sanseintegrationsproblemer. Det er ikke sikkert, at jeres datter har problemer med sin sanseintegration, men hun kan stadig godt have glæde af f.eks. børsteøvelser eller lignende, som I kan vejledes i at lave. Når man laver børsteøvelser, så bruger man en speciel børste på barnets krop. Sanseintegrationsøvelser kan også bestå i, at man udfordrer barnet til at gå igennem en forhindringsbane. De fleste børn oplever det ret sjovt og ser træningen som en leg - selvom de bliver udfordret...
Børn med sansemotoriske problemer kan ...
... have forskellige symptomer - billedet er derfor ikke altid det samme. Nogle børn reagerer f.eks. på tøj der strammer, de kan mærke vaskemærker i tøjet, og man er nødt til at klippe disse af, eller de protesterer voldsomt, når man spænder selen i autostole eller lignende.
Nogle børn har det svært med mad - det er svært at spise med fingrene og de bryder sig ikke om at mærke maden omkring munden. De kan også have svært ved at lege i sandkasse, fordi det er meget ubehageligt at mærke sandet i hænderne.
Nogle børn har svært ved berøring. De har svært ved at blive rørt ved, og har også svært ved at mærke, hvad der føles rart ved andre. Det betyder, at de kan have svært ved at fornemme, hvor hårdt man skal trykke, når man f.eks. gerne vil kærtegne på en rar måde... Nogle børn har svært ved at fornemme deres krops grænser og kan f.eks. finde på at slå ud efter nogen, som kommer for tæt på...
Man oplever ofte også, at børn med sanseintegrationsproblemer har svært ved at være i ro. Det er som om, at kroppen hele tiden er i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro...
Der er også børn, som har en særlig overfølsomhed overfor lys, lyd og lugt. De kan have det svært i større forsamlinger, det kan have svært ved at skifte situation - det kan være svært bare at bevæge sig fra grøntsagsafdelingen til fiskeafdelingen og videre til parfumeafdelingen i supermarkedet på grund af de forskellige lugte... ligesom lyset, alle menneskene osv. bliver for overvældende for dem.
Nogle børn har problemer med deres balance og vil ikke klatre op, bryder sig ikke om at gynge eller i det hele taget at være i bevægelse. De kan få det dårligt, få kvalme og føle sig svimle, når man f.eks. placerer dem højt eller løfter dem op på en gynge....
Jeg kan, ud fra jeres brev i dag, ikke lade være med at tænke på, om noget sådan måske kunne gøre sig gældende hos jer. Det er rigtig fint, at I allerede har kontakt med en fysioterapeut - prøv at tale med ham/hende om sanseintegrationsproblemer og muligheder for at hjælpe jeres datter på dette område. Hvis den nuværende fysioterapeut ikke ved nok om det, så kan I søge privat hjælp. Der er som sagt både fysioterapeuter og ergoterapeuter, der har specialiseret sig i at hjælpe børn, som har lidt udfordringer med deres sanseintegration :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

