Brev:
Leg og venskaber - 7 år

Kære Helen
Min søn på 7 år trives godt hjemme og i skolen. Han har gode venner i skolen.
Vi har fået af vide i skolen at han er en dreng som de andre godt kan lide at lege med. Det er jo dejligt at høre. Fagligt klarer han sig godt i skolen.
Han er begyndt at tage oftere hjem at lege hos andre børn og omvendt at de kommer her efter skole - dette er ikke noget som han har været så vant til tidligere. Men cirka 3 gange på det seneste har vi oplevet at han er blevet ked af det, når han har været hos de andre børn - over i vores øjne ret banale ting. Som eksempelvis den ene gang: de er 3 drenge som leger sammen og min søn foreslår, at de skal lege en leg som de andre to ikke gider så bliver han ked af det og vil hjem. En anden gang: 4 drenge leger sammen og min søn spørger den ene om han må låne et stykke legetøj, og det svarer den anden dreng nej til, hvilket resulterer i at min søn bliver ked af det og vil hjem.
Vi har snakket en del om dette og jeg har forklaret at jeg godt kan forstå at han bliver lidt ...
... ked af det hvis han får et nej, men at han også meget ofte siger nej til sin lillebror hvis han spørger om han må låne noget af hans. Det kan han godt se når jeg siger det også siger han at han vil sige undskyld til drengene næste dag fordi at han bare gik.
Men jeg bliver lidt bekymret for ham og jeg vil gerne styrke ham. Vi fortæller ham ofte hvor god og dejlig han og hvor speciel han er. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om dette har med hans selvværd at gøre.
Der er har i øvrigt været 3 episoder hvor at han har drillet andre børn i skolen med en anden dreng. De har så fået pause fra at lege sammen i skolen. Drillerierne har bestået i at tage noget fra en anden som de har gemt væk. Min søn har alle 3 gange været ked af det og beklaget og sagt undskyld til børnene og lovet at han ikke vil gøre det igen.
Hænger disse ting mon sammen og hvad kan vi gøre for at styrke ham. Vi har snakket en del om mobning herhjemme og hvad det gør ved børn samt hvad det vil sige at være en god ven.
Takker for dit svar.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire