Annonce

Annonce

Brev:

Sove på eget værelse, natamning og mad


30. marts 2018

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Sove på eget værelse, natamning og mad

Kære Helen

Tak for svar på tidligere spørgsmål.
Jeg har nogle opfølgende spørgsmål.

Som du ved er det min mand der nu er på barsel og mig der studerer. Jeg læser til eksamen, hvilket jeg gør herhjemme - bl.a så jeg kan amme min søn. Jeg kan ikke få mig selv til, at give ham flasken i stedet.

Det betyder også, at det er mig der dermed ammer kl 23-00. Jeg har indtil nu stadigvæk ammet end del natten igennem - 3-4 gange for at få ro, så jeg kunnet sove. Men det resulterer i at jeg får afbrudt søvn og at han bare ikke spiser særlig meget regulær mad dagen igennem og at han associerer brystet med søvn. Han falder ofte i søvn med det i munden, og nærmest altid når han puttes til natten. Selvom jeg forsøger at han ikke skal det, så falder han først i søvn når jeg til sidst giver ham det, efter at have ligget og kaldt og været vågen. Han kan godt være vågen 1 time ekstra, hvis han ikke ammes i søvn til aften.

Han spiser ikke meget almindelig mad dagen igennem – oftest kun en ok portion til aftensmad, men jeg ved han er meget sulten, for han fortsætter med at være pylret indtil jeg giver ham brystet. Jeg har ammet ham tidlig morgen kort før vi vågner, før formiddagslur kl 9, nogle gange efter frokost, igen til middagslur kl 14, inden powernap kl 17;30 (hvis han har behov) og ved putning kl 19:30-20 (tidspunkt varierer efter om han har haft en 3 lur, som han efterhånden er ved at springe over) og så ammes han 22 hvor han vågner op og ikke sover før han får brystet, nogle gange igen kl 00, hvis jeg ikke har ammet kl 22 og til sidst ved 3-tiden. Det kan derfor godt nogle gange løbe op i mange amninger.

Som tidligere skrevet, så vækker vi ...


Annonce

... hinanden, når vi sover sammen, og jeg har efterhånden et stigende behov for at min mand skal kunne tage over om natten, så jeg kan sove og være klar til læsning om dagen - og snart eksamen.

Vi er derfor, fra i går, begyndt med at vores dreng skal sove på eget værelse og kun ammes 2 gange om natten - sen aften og tidlig morgen. Det hele er jo nyt for ham. Den seng han sover i er ny – fordi den anden seng sidder fæstnet til min seng, og kan ikke flyttes.
Det resulterede (selvfølgelig fristes jeg til at sige) i at han var meget ked af det, og græd i 40 min inden han sov til natten. Når han græd, forsøgte jeg at trøste med ord, berøring, hans nusseklud og spillebamse. Når han græd for meget tog jeg ham op, og jeg gav ham også brystet et par gange for at berolige ham.
Og han græd igen midt nat, hvor min mand til sidst måtte gå rundt med ham, til kl 4, før han kom ind med ham (som aftalt) hvor han sov resten af natten hos mig efter at have diet ved mig.

Grunden til at vi gør sådan, er fordi jeg snart skal til eksamen, og vi tænker derfor, at den bedste måde er at gøre det sådan - på en gang. Min mand har gjort lignende med sine to børn, for mig er det mit første gang, da det er mit første barn.

Kan du hjælpe os? Kan du se en anderledes måde at gøre det på eller er vi på rette vej? Hvordan foreslår du, at vi lærer vores søn at sove uden bryst, sove på eget værelse og ikke ammes mere end et par gange om dagen og et par gange om natten? Jeg bliver ked af det, når han græder, og bliver i tvivl om det er rigtigt, den måde jeg/vi gør det på. Og jeg har dårlig samvittighed, fordi jeg føler, at jeg skulle have handlet lang tid før.

Med venlig hilsen
Anne

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce