Annonce

Annonce

Brev:

Særlig sensitiv?


1. april 2018

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Særlig sensitiv?

Hej Helen

Dette er lidt en fortsættelse på mit forrige brev, hvor vi stod i det dilemma omkring skift fra dagpleje til vuggestue :)

Vi har valgt at sige nej til pladsen for denne gang, da vi ikke syntes det er det bedste for Elliot pt. Dog er vi aktive igen fra 1/9, så vi forhåbentlig får en plads til efteråret. Sammen med dagplejen arbejder vi så på at gi Elliot lidt hår på brystet hen over sommeren :)
Det er også her jeg har brug for dit råd, da jeg snart er klar til at kaste håndklædet i ringen og kalde ham for særlig sensitiv :(

Jeg har aldrig været fan af det ord, da jeg syntes det er for nemt at stemple børn, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, troede at jeg ville kalde mit eget barn det, men nu er jeg virkelig tæt på.

Jeg elsker Elliot over alt på jorden og vil det bedste for ham, derfor har jeg nu brug for råd til hvordan jeg bedst mulig støtter ham. Han har fra den dag han blev født været lidt af en håndfuld, han ville ikke amme og mad har altid været en by i Rusland for ham, det er der så heldigvis kommet styr på nu. Men hans sind bliver værre og værre syntes jeg :(
Han har rigtig svært ved mennesker han ikke kender og faktisk også mennesker som han kender, hvis han ikke har set dem i et lille stykke tid.

Jeg har lavet meget med min mødregruppe lige fra start og vi har ses hjemme og uden hver uge lige fra starten. Man burde mene at Elliot ville føle sig tryk sammen med de andre mødre og børn, men dette er ikke tilfældet. Han vil kun sidde ved mig og observere de andre, først efter en times tid, har han mod på at gå ned på gulvet, men kun med mig i hånden.

Han er SÅ glad herhjemme og fiser frem og tilbage, snakker og leger med sin søster (som er den totale modsætning og meget udadvendt), men kommer der en "fremmed" på besøg, ligger han sig ned, lukker øjnene og græder indtil han kommer op og putter. også selvom vi er I hans vante rammer.

Senest i morgen var han og jeg på legepladsen og han ...


Annonce

... hyggede sig og legede i sandkassen. Så snart min veninde og hendes datter kom dertil (samme alder og som han har set mange gange) Ligger han sig ned og græder, og vil kun sidde oppe ved mig. Han vil slet ikke være hvor hun er og hiver fat i mig, for at gå ned i den anden ende af legepladsen. Bare min veninde kikke på ham, begynder han at græde. Sådan er det faktisk hver gang og det ender som regel med at vi må tage hjem.

Jeg har forsøgt at lade ham ligge og græde, jeg har forsøgt at tage ham op og trøste ham, jeg har faktisk forsøgt alt, men lige lidt hjælper det. Det bliver ikke bedre, desværre.

Vi har haft en dialog med dagplejen og hun oplever det samme. Han er tryk ved hende og de 2 andre børn hun har, men når de er i legestue klapper han sammen som en østers og lukker øjnene, hvis de voksne kommer for tæt på (selvom han har set dem mange gange).

Det er SÅ opslidende det her og jeg frygter for hans fremtid når han skal i vuggestue/børnehave/skole, hvis ikke snart det bliver bedre :( Så han kan vi gøre som forældre??

På den ene side syntes jeg at han skal kastes ud i det og har lyst til at lade ham græde til han stopper og kan se der ikke er noget farligt. Men på den anden side, vil jeg gerne tage ham op og trøste ham, hvis han bare ikke er klar til det.
Men bliver han så nogensinde "klar" til det, jeg er bange for at pakke ham ind i vat, så han får det endnu svære når han bliver stor. Det syntes jeg jo heller ikke jeg gør, jeg forsøger at tage meget ud med ham og lader ham gøre tingene i hans tempo, men der sker bare ikke rigtig nogen fremgang og derfor skriver jeg nu til dig.
Han bliver trods alt snart 2 år (12/7) og det må da for pokker da snart vende :)

Vil du betegne ham som særlig sensitiv og syntes det er et begreb, jeg skal sætte mig mere ind i?
Findes der nogle øvelser eller andet man kan træne med ham, så han får mere mod på omverdenen?

På forhånd tak og rigtig god påske

Med venlig hilsen
Karina

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce